For et stykke tid siden blev jeg kontaktet af en sød pige på FB, hvor hun spurgte om jeg kunne tænke mig at hjælpe hende... og hvis der er noget jeg kan lide, så er det folk med initiativ og et stort hjerte, så jeg sagde straks ja.
Det hele drejer sig om et sted de kalder Trampolinhuset.
Trampolinhuset er et mødested for danskere og asylsøgere, hvor de kan lære hinanden bedre at kende og samtidig er det mulighed for asylsøgerne at komme lidt ud og opleve andet end de fire vægge de har omkring sig.
De fleste af os ved at det ikke er nemt at være asylsøger. Danmark siger nej til at man må komme ind i varmen, og samtidig er det heller ikke muligt for dem at vende om, da deres eget land ikke vil kendes ved dem.
Og så står de der - med håret i postkassen.
De må ikke arbejde, de må ikke tage en uddannelse... nej de må bare sidde der pænt og vente på at en eller anden en skønne dag bestemmer sig for hvad der skal ske. Og der kan gå mange år.
År hvor familier og individer langsomt bliver mere og mere indelukkede og deprimerede.
Derfor har en gruppe mennesker bestemt sig for at lave et samlingssted. Et sted, der uden økonomisk vinding sørger for hygge, glæde, varme og sjov for både børn og voksne.
Se det vil jeg da gerne være med til at fortælle verden om.
Hvis i kunne tænke jer at vide mere om hvordan det hele startede, så kan i gå ind på
denne side .
Kunne du tænke dig at se hvad det hele er for noget, så står dørene åbne 6 dage om ugen på Skyttegade 3, Nørrebro.
Alle er velkomne - og skulle du kunne tænke dig at lægge lidt af din tid ind som frivillig, så er jeg sikker på at det også er mere end velkommen.
- Og bare for en god ordens skyld. Jeg får intet for at poste det her indlæg. Jeg gør det ene og alene fordi jeg synes det er en fantastisk idé, og fordi jeg håber at mange mennesker vil lære nogle fra en anden kultur at kende, og hvem ved... måske er der grobund for nogle rigtig gode venskaber :)
