lørdag den 4. december 2010

Kladdkaka med Dumle

Så kom opskriften :)



10-12 bidder.

150g smør
3½ dl sukker
3 æg
2½ dl hvedemel
5 spsk kakao
2 tsk vanilje
½ tsk salt
2 tsk Santa Maria Chili Explosion
1 pose dumle

Sæt ovnen på 175 grader. Smør en springform på ca. 24cm i diameter og drys med mel.

Smelt smørret i en gryde (jeg smeltede det i mikroovnen), tag gryden af varmen og rør sukker og æg i. Rør de øvrige ingredienser i undtagen dumlen.

Hæld dejen i formen og tryk dumlen ned her og der.

Sæt i ovnen i ca. 20min. Kagen skal have en fast yderskal, men skal være klæg indeni.

Lad kagen køle af og drys derefter med puddersukker og lidt ekstra Chili Explosion.


Jeg synes det virkede enormt underligt at skulle tage sin kage ud af ovnen når den ikke er færdigbagt (de er skøre de svenskere), men selvom kagen bliver enormt tung så man højst kan spise et enkelt stykke, så var den meget populær på jobbet og den blev revet væk - I skal unde jer selv at prøve den her :)


INFO: Jeg havde ikke købt Chili Explosion, så min blev uden. Og den smagte super lækkert, dog ville chili sikkert også være godt deri. Pas på med at trykke dumlen helt i bund da karamellen vil smelte og den kan være lidt svær at få ud af formen.
Som ekstra bonus tror jeg også at den vil være god med dumle lakrids :)

Ingen kommentarer: