tirsdag den 30. november 2010

Metal Madness

Den her farve fra ELF er bare SKØN.
Asfalt havde også været et perfekt navn til den.

Forestil dig en sommerdag, dejlig varm asfalt som er våd efter en let sommerbyge og nu glintrer den i solens skær...

Præcis sådan ser Metal Madness ud... synes jeg i hvert fald :)

Flot mørk grå, med sølv/guld/rød/grøn glimmer i. Meget diskret glimmer.

Jeg har taget et billede både med og uden blitz. Blitzen kunne lige med nød og næppe fange glimmeret.

3 lag, men to kunne sikkert også have gjort det. Det er kun fordi jeg var lidt for utålmodig og fik ødelagt mit andet lag :P

mandag den 29. november 2010

A little detail

Er ikke så flashværdig for tiden, jeg har tildens til at være glad for en masse sweatre og jeans i kulden og det blir lidt kedeligt i længden.

Men i kan da få et detaljebillede... og måske i kan spotte et nyt køb? :)

The Most Expensive Nail Polish In The World – Ever!

Jeg er i shock lige nu.
Har nemlig fundet ud af at der er lavet en neglelak, som koster intet mindre end £83,00. Det er jo sygt og forkert.
Nok er jeg vild med neglelak, men jeg har nu en grænse for hvor meget jeg vil spendere på dem, og det her er i hvert fald i overkanten.

Smuk er den "Gold Rush", men så er det altså heller ikke værre.

Heldigvis bliver den lavet i en lidt mere tegnebogsvenlig version til £5 så der er da mulighed for at få den hjem alligevel.

Du kan læse mere om den her.

Trampolinhuset



For et stykke tid siden blev jeg kontaktet af en sød pige på FB, hvor hun spurgte om jeg kunne tænke mig at hjælpe hende... og hvis der er noget jeg kan lide, så er det folk med initiativ og et stort hjerte, så jeg sagde straks ja.

Det hele drejer sig om et sted de kalder Trampolinhuset.

Trampolinhuset er et mødested for danskere og asylsøgere, hvor de kan lære hinanden bedre at kende og samtidig er det mulighed for asylsøgerne at komme lidt ud og opleve andet end de fire vægge de har omkring sig.

De fleste af os ved at det ikke er nemt at være asylsøger. Danmark siger nej til at man må komme ind i varmen, og samtidig er det heller ikke muligt for dem at vende om, da deres eget land ikke vil kendes ved dem.
Og så står de der - med håret i postkassen.
De må ikke arbejde, de må ikke tage en uddannelse... nej de må bare sidde der pænt og vente på at en eller anden en skønne dag bestemmer sig for hvad der skal ske. Og der kan gå mange år.
År hvor familier og individer langsomt bliver mere og mere indelukkede og deprimerede.

Derfor har en gruppe mennesker bestemt sig for at lave et samlingssted. Et sted, der uden økonomisk vinding sørger for hygge, glæde, varme og sjov for både børn og voksne.

Se det vil jeg da gerne være med til at fortælle verden om.

Hvis i kunne tænke jer at vide mere om hvordan det hele startede, så kan i gå ind på denne side .

Kunne du tænke dig at se hvad det hele er for noget, så står dørene åbne 6 dage om ugen på Skyttegade 3, Nørrebro.
Alle er velkomne - og skulle du kunne tænke dig at lægge lidt af din tid ind som frivillig, så er jeg sikker på at det også er mere end velkommen.


- Og bare for en god ordens skyld. Jeg får intet for at poste det her indlæg. Jeg gør det ene og alene fordi jeg synes det er en fantastisk idé, og fordi jeg håber at mange mennesker vil lære nogle fra en anden kultur at kende, og hvem ved... måske er der grobund for nogle rigtig gode venskaber :)

søndag den 28. november 2010

Glædelig 1. søndag i advent

Har i lavet noget spændende i dag? Jeg har ligget på sofaen og kigget ud på snestormen med en dejlig kop the i hånden.
Fik vovet mig ud en kort tur, men kom dog hurtigt ind igen. Pruuuh der var koldt og blæsende.

Men det ser nu hyggeligt ud derude... når man altså sidder inde og kigger ud :P

Jeg har fået pakke idag.. har i?
Min mor og jeg giver hinanden adventsgaver hvert år. Ikke noget dyrt, bare en lille ting. Men vi elsker begge at få pakker :)

I dag kunne jeg åbne en pakke med 4 par strømper i. De er med en blanding af uld og angora og er lige hvad jeg stod og manglede.
Hoppede i de grå med det samme og sidder nu med dejligt varme fusser :)

Har i haft en god dag?

I troede nok jeg havde glemt det?

Men det havde jeg faktisk også... lidt :P

Men jeg havde jo givet jer muligheden for at stille lige de spørgsmål i havde lyst til. Ikke så mange af jer bed på, men synes faktisk at det blev nogle rigtig gode spørgsmål.


1. Må vi ikke se din kæreste?

SV: Nej desværre. Han vil gerne have lov at forblive anonym, og det respekterer jeg selvfølgelig :)
Men kan da fortælle at han er 194 høj og jeg er 165... så jeg skal stå på tæer for at kysse ham.


2. Hvilken person fra Nightmare Before Christmas vil du helst være?

SV: Se den har jeg tænkt over lige siden. Første indskydelse var pigen, men så ikke alligevel. Hunden var også inde og vende, men det var nok mere fordi jeg synes den er så hærlig :) Så mit svar må være Jack Skellington. Jeg kan se en del af ham i mig selv. F.eks. bliver jeg ret hurtigt fascineret af nye ting og kaster mig ud i dem uden at tænke over hvilke konsekvenser det vil have :P




3. Og har du planer om at åbne døren og råbe BØH, hvis der kommer børn forbi til Halloween og vil 'trick or treat'?

SV: Jeg havde faktisk tænkt over det, men kunne ikke få mig selv til det. Synes det ville være synd for de stakkels små. Til gengæld sørgede min kammerat for at skræmme en flok væk (de stak seriøst af... skrigende), han var klædt ud som døden og da de ringede på døren så åbnede han og stod bare lydløst og stirrede på dem. Jeg fik næsten ondt i maven af grin da jeg hørte om det, var der nemlig ikke selv da det skete. Men synes også det var lidt synd :P


4. Måske er jeg langsom... Så beklager på forhånd!
Men hvad laver du til hverdag - altså, arbejder du/læser du?
Hvor bor du henne? Og bor du sammmen med din kæreste?
Hvor kommer du fra? Du skriver, at du er udenlandsdansker! *SS*

SV: Vælger lige at holde de her spørgsmål samlet.
Til hverdag arbejde jeg i et callcenter, hvor vi sidder med support på IT (computere, skærme...etc.) Jeg blev forfremmet for lidt over 6mdr siden, så min nuværende opgave er at undervise alle nye ansatte i processer, produkter og firmaet :) Faktisk ret spændende og fandt hurtigt ud af at jeg nyder at være den, der står oppe ved tavlen.

Jeg bor i en meget lille by i Sverige, som ligger ca. 2 timer nord for Göteborg og jeg bor sammen med kæresten. Vi flyttede faktisk sammen rimelig hurtigt da det bedst kunne betale sig med den løn (eller almisser) vi får :)

Og hvor jeg kommer fra? Jamen jeg er skam Nordjyde - med ekstra tryk på Nord. Jeg kommer oprindeligt fra Ålbæk, som ligger 20min syd for Skagen... mere nordpå kan man næsten ikke komme.



Håber i nød at læse lidt mere om mig? Og i skal vide at i altid er velkommen til at stille mig alle de spørgsmål i har lyst, og altså ikke kun når jeg tvinger jer :P
Overvejer lidt at hoppe på den der med formspring, men det forbliver ved tanken lidt endnu :)

lørdag den 27. november 2010

Christmas in Göteborg

Torsdag sidste uge tog jeg en fridag og drog sammen med min veninde afsted mod Göteborg.
Bussen gik her fra byen kl. 6.40 og ankom kl. 9.20 så det første vi gjorde var at finde os et sted hvor vi kunne få os en bid brød og en kop kaffe. Bare så man lige kunne vågne lidt og rigtig føle at det var fridag.

Derefter udnyttede jeg at centerets butikker ikke var åbnet endnu, til at tage lidt billeder af udsmykningen inden menneskemasserne dukkede op :)

Der var så hyggeligt.



Efter at have shoppet lidt blev det tid til lidt frokost og her valgte vi at få os en gang super lækker salat. Der hvor man kan købe det har de sushi på den ene side og salatbar på den anden, så man selv kan vælge.
Det er et super sted at spise og jeg plejer altid at vælge sushi, men denne gang faldt jeg for en gang italiensk salat med parmaskinke, ost, oliven og en masse andet lækkert.



Bagefter shoppede vi videre og sluttede aftenen af med en gang rigtig usund buffet inden vi tog toget hjemad igen. Vi var hjemme kl.22 efter en super skøn dag... og jeg har stadig ondt i lårene af alt den gående. Hehehe.

Shoppingmæssigt så var jeg jo afsted for at få klaret alle julegaverne. Hvilket jeg næsten også gjorde... problemet er bare at jeg næsten kom hjem med flere gaver til migselv end til nogen anden :P

Men jeg måtte godt - jeg skulle forkæles og trøstes. Var nemlig inde og få målt mit syn og fik beskeden at mit syn havde ændret sig fra -4.5o til -5.75 :0o
Jeg er stadig i shock over den besked.

Og derudover fik jeg pænt at vide at jeg når jeg bruger linser, også burde bruge læsebriller når jeg sidder foran computeren.
Læsebriller?
Hej - jeg er mormor og 80 år gammel..... piiiiv :0(

Så i kan nok se at jeg blev nødt til at købe en masse ting til migselv ... ik?

NOTD

Lige nu har jeg et lag Flying A på mine negle.

Farven er virkelig svær at få et ordentligt billede af.. især disse dage med virkelig dårligt lys.

Den er lidt mere rose/laksefarvet end på billeder.
En super fin farve, som jeg selv synes står rigtig godt til min hudfarve... men jeg synes stadig at lakken lugter :P

Denne gang lagde jeg et lag om dagen, så jeg ikke skulle irritere mig over den lange tørretid (der er to lag)

Efterlysning

I torsdags var jeg ude og julegaveshoppe med min veninde i Göteborg (pictures to come), og imens vi sad og spiste en lækker salat, så jeg en pige stå ved kassen... og hun havde MIN skjorte på!

Jeg har i evigheder ledt efter den perfekte rød/sort ternede skjorte, men ingen har været gode nok.

Men der var den. Lige der foran snuden på mig... og jeg var for genert til at gå hen og spørge hvor hun havde den fra :(

Måske i kan hjælpe mig?

Den var i sort/røde tern, lidt længere bagpå end fortil og så havde den sorte morfar-lapper på albuerne.

Har i set noget lignende derude?

Sulten?

Min mave knurrer, men jeg orker ikke at rejse mig fra sofaen og gå ud i køkkenet :P

Og så hjælper det overhovedet ikke at tømme kameraet og falde over de madbilleder jeg har taget i ugens løb... uhmmm

fredag den 26. november 2010

It's a hard knock life

Det er virkelig hårdt at være kat herhjemme hos os :)

onsdag den 24. november 2010

Nye fnug?

Takke være et lille tips om ebay ;) har jeg nu kig på to stk indtil videre.

Den ene lidt mindre flashy end den anden, men hvilken skal man mon vælge?

Have a merry geeky Christmas

Jeg sad lige og browsede lidt på coolstuff.se

Mange rundt om i blogland er jo begyndt at blogge om ting fra deres danske side, så tænkte jeg lige ville se hvad det var for noget.

Og så faldt jeg for dem her - juletræspynt lavet af gamle bundkort.

Jeg ELSKER det! :)



Se mere her

tirsdag den 23. november 2010

Et bette fnug

Et lille billede af den kæde jeg har på... elsker den så højt og bærer den som regel fra første fnug falder og til foråret melder sin ankomst :)

Desværre er den ikke ægte så går lidt og leder efter et sted hvor jeg kan få en lignende i ægte sølv.

mandag den 22. november 2010

Hit eller skidt?

Hjælp mig tøser... jeg har modtaget den her famøse halskæde fra H&M, men jeg kan ikke rigtig bestemme mig for om den skal beholdes eller sendes retur.



Hvad siger dommerpanelet?

Er det bare mig?

Nu har jeg lige siddet og kigget den der Lanvin <3 H&M kollektion igennem, og må ærligt talt indrømme at det ikke gibber i mig.
Måske et enkelt par sko kunne friste, men så igen... jeg er sgu lidt forarget over priserne.

De andre gange H&M har indgået en aftale så synes jeg stadig at de har været ok gode til at holde priserne nede, men her er de både gået på kompromis med priserne OG kvaliteten.

Tjek lige den gule kjole... den trævler jo i kanterne. Og måske det er meningen, men i mine øjne ser det bare ufærdigt ud.



Jeg skal da indrømme at jeg lige skal ind og kigge på torsdag når jeg alligevel skal forbi H&M, men jeg tvivler nu stærkt på at noget kommer med hjem.

Hvad siger i? Er det bare mig?

søndag den 21. november 2010

Pruuuuh

Nu gider jeg altså ikke sidde i en bil igen i meget meget meget lang tid.

Forrige weekend var vi i DK - sidste weekend var vi i Göteborg x 2 og denne weekend har vi været på Sydsjælland.. en køretur på 7 timer hver vej.

Om jeg så har vundet en rejse som kun kan finde sted næste weekend, så rører jeg mig ikke ud af flækken.
Nu vil jeg gerne have lov at nyde mit hjem, og ikke mindst få ryddet lidt op og gjort rent. Har jo ikke haft muligheden længe.


Har i haft en god weekend derude?

fredag den 19. november 2010

Kiwi Mad World Version

Ååårh hvor er den bare sørgelig... sidder helt og snøfter.

Gratis øjenskygge

Se lige hvad jeg har fået på min mail i dag.... noget der frister?

torsdag den 18. november 2010

Et dagens

Fik lige lyst til at tage et dagens... ikke noget særligt men gud hvor jeg altså elsker den her cardi :)

Nej...

Jeg sidder ikke og spiser sovs ved at dyppe min finger ned i gryden... slet ikke :)

onsdag den 17. november 2010

Ville ønske at jeg sku

Men jeg nægter simpelthen at gå på kompromis med mine biograffilm. Biograferne heroppe er så ringe at jeg lige så godt kan vente til den udkommer på DVD... desværre :0(

Skal du ind og se den?

tirsdag den 16. november 2010

Ikke helt, men næsten

Iiih hvad sker der også lige for at svenskere ikke har and i butikkerne når man har besluttet sig for at forkæle kæresten?

Nå men bortset fra at vi måtte nøjes med kylling, så var aftensmaden i dag intet mindre end fantastisk.

Og rødkålen er hjemmelavet. Ikke sidste gang jeg gør det.
Ej men altså helt ærligt:

Snit 1kg rødkål fint.
Svits i 25g smør i en gryde til det er begyndt at falde lidt sammen.
Tilsæt 1dl eddike og lad koge et par min.
Hæld 2dl ribssaft i, 1 tsk salt og lad koge ved svag varme under låg i 1time.

NAM!



Sovsen er væde fra kyllingen sammen med kartoffelvand og så tilsat madlavningsfløde, jævner, kulør og lidt saft fra rødkålen.

Fantastisk spise.

mandag den 15. november 2010

Lanvin

Nej dette er ikke endnu et indlæg om Lanvins samarbejde med H&M. Det synes jeg de andre blogs klarer fint selv :) Desuden er der ikke rigtig noget i den kollektion mit hjerte banker for... ikke endnu da.

Nej dette er noget helt andet.

Den anden sag jeg og læste alle blogs på min blogroll igennem. Jeg elsker at tilbringe min weekend med bare at sidde og læse hvad alle i andre laver.

Her faldt jeg over anywho, hvor der vises en masse flotte billeder af stjernetegn og hvor hvert stjernetegn er lavet af en designer.

Jeg selv er løve, men synes der var to, der godt kunne være den. Så måtte lige ind på den linkede hjemmeside og det viser sig at løven er lave at Lanvin.

Jeg synes faktisk det er et ret flot billede.



Hvad er du? Og hvem har designet dit stjernetegn?

søndag den 14. november 2010

Gæt hvad jeg sparer op til

I får to hints.
Det er 2 ting... og de skal begge foregå i 2011 :D

lørdag den 13. november 2010

That's what friends are for

Puuuha... i dag startede ellers så godt. Har været i Göteborg og mødes med de gamle til en gang hyggesnak, shopping og sushi-spisning.

Dog har en lille ting naget i baghovedet hele dagen.

Min veninde har haft nogle problemer med sin forlovede, noget der har stået på i et stykke tid og vi har alle kunnet mærke at et eller andet var galt bag hendes glade facade.
Hendes forlovede skulle så komme herop til Sverige i weekenden så de kunne få talt ud sammen.

Resultatet er så at de er gået fra hinanden. Hun er sønderknust og han skal være i lejligheden hos hende til i morgen.

Vi er så gået med til at hvis han tager en tidligere færge, så skal vi nok køre ham til Göteborg i morgen, men hun er jo stadig i den lejlighed. Hende der sidder i køkkenet og ryster, ham der ligger i soveværelset og græder.

Åh hvor det gør ondt på mig, og jeg kan ikke gøre noget. Hun har lovet ham ikke at efterlade ham alene i lejligheden og hun vil ikke have at jeg kommer derover.
Vil bare så gerne holde hende ind til mig.

Så nu sidder jeg som 24/7 veninde support på mobilen... det er bare ikke helt det samme.

Sikke en skod weekend det endte med at være... hader når folk jeg holder af er kede af det :0(

fredag den 12. november 2010

Når man bliver indhentet af fortiden

år 2000 - 2001 var jeg udvekslingstudent i USA. Det er noget af det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv, og jeg lærte at være meget mere selvstændig.

I starten da jeg kom hjem til DK igen holdt jeg kontakten ved lige med min familie derovre, men jeg fik mere og mere sjældent svar og til sidst løb det ud i sandet.

Jeg har dog et par få veninder og venner derovre fra som jeg løbende har kontakt med over FB.

Men pludselig fik jeg forleden en mail fra min far. En vidresendt mail fra min værtsfar i USA.
Han havde været ved at rydde op i sin mailingliste og havde fundet mine forældre og ville da lige høre om den stadig virkede og hvordan alting gik med dem og mig.... og 1 2 3 blev jeg venner med både værtsfar, værtsmor og min "lillebror" på FB.

Har brugt hele aftenen på at sidde og skrive med min lillebror, som nu er 18 år og går på college. Hold da op han er blevet voksen.


Men lidt pudsigt at tænke på at jeg i sidste uge ikke havde snakket med dem i over 7 år og nu er der pludselig kontakt igen... hvor hyggeligt at sidde og mindes de gamle dage :)

Og så får i da lige et billede.
Et stks. Litzy fra 2001 i High School jacket... jow jow :P

(Lidt småt, but you get the picture)

torsdag den 11. november 2010

Når panikken breder sig

Sådan så min vaskemaskine pludselig ud igår efter den var gået i stå, jeg måtte tvinge den åben og hive plask vådt tøj ud :0o
Jeg var næsten grædefærdig... især fordi jeg bare slet ikke har pengene til en ny vaskemaskine.



Heldigvis har jeg fået mig en handy kæreste, så lidt biksen og baksen og tømmen filter (som ikke var blevet gjort i snart 4 år... woops), så kører den nu lystigt derudaf igen.

tirsdag den 9. november 2010

Vi har også spist idag

Blev jo nærmest buuuuuh'et ud af FB igår da jeg viste mit billede af stegt flæsk.

Blasfemisk blev der råbt.
Så godt ud.... indtil jeg så RIS!!! Sagde en anden


Ak... i dag må jeg hellere tage det stille og roligt så.

Værsgo.
Pasta, pesto, bacon og løg.



Og tænke sig al den ballade, og så havde jeg bare gjort det af ren og skær kærlighed.

Pakke :D

Så kom min pakke fra ELF.

Jeg bliver altså lige overrasket hver gang over hvor hurtigt det går.
Alle lakker ser fine ud og jeg glæder mig til at gå igang... og så har jeg kort prøvet læbestiften på. Den er helt nude og kan næsten ikke ses på mig, lige hvad jeg gik efter :)



Og så er det altså lidt nederen at logge på sin email og se at man har fået en rabatkode til -20% til ELF. Iiiiiiih, nu skal jeg jo næsten derind igen :P

Mad about you

Det hedder lakken jeg har på i dag. Og den er fra intet mindre end H&M.

Egentlig skulle jeg slet ikke have den. Men stod i kø til kassen i H&M og ved siden af mig var der en rode hylle med ting sat ned med 50%, og der stod lakken og gloede på mig. *HAPS* sagde det og det fortryder jeg bestemt ikke.

Lakken er let at påføre. To lag er nok. Den tørrer hurtigt og lugter faktisk ikke rigtig af noget.



I am totally mad about it :D

Tjek bare lige det glimmer der er i... super smukt og man kan slet ikke mærke det. Og så er farven en super smuk støvet blå/lilla.

mandag den 8. november 2010

En favorit med modifikationer

Jeg elsker stegt flæsk med persillesovs og kartofler, men kæresten hader kogte kartofler.
Og hvad gør man ikke for manden man elsker?



Desuden går jeg også mest efter flæsket og sovsen :P

Skruk?

Nej hvordan kunne du dog tro det? :P

lørdag den 6. november 2010

Interrobang

Ok et spørgsmål til folket... ved du hvad et interrobang er?

Nej?
Skal du ikke være ked af. Det vidste jeg heller ikke indtil for nylig.

Interrobang er faktisk et tegn, som især journalister kender til. Og som vi andre faktisk bruger uden at kende til den og dens alternative måde at skrives på.

Vi kender mest til den i denne sammenhæng:
He did what?!?!?!

Men den kan også skrives på en anden måde, nemlig med ? og ! sat sammen.



Jeg synes faktisk at tegnet er lidt fedt... kunne være en fed tatovering på håndledet. Hvorfor bruger vi ikke den lidt oftere?

Og hvis du kendte den i forvejen, så er du sgu lidt sejere end jeg troede. Cudos! :)

torsdag den 4. november 2010

...og igen

Jeg burde virkelig gå i seng i stedet for at lure på netshopping... eller hvis jeg i det mindste kunne nøjes med at lure :P

She made me do it

Ja ja sådan kan det gå... når man skal lokke en i fælden og man selv ramler i :P

Nail Polish (#745) NEW - Twinkle
Lipstick (#272) Nicely Nude
Nourishing Cuticle Pen (#326) Nourishing Cuticle Pen
Nail Polish (#744) NEW - Golden Goddess
Nail Polish (#742) NEW - Metal Madness
Nail Polish (#337) Moonlight
Nail Polish (#746) NEW - Glitter Glam


Gæt hvad jeg har lavet af ulykker....

Dagens med et snært af sekretær

Kæresten synes jeg lignede en sexy sekretær i dag... hehe ik lige det look jeg gik efter, men bare han er glad :P

Efterårsnegle

Det her er altså den perfekte efterårsfarve til neglene.

Burgundy fra ELF.
Vil nok kalde det en rustrød farve, og så dækker den rigtig godt ved 2 lag.

Sweet dreams

Ååååh hvis jeg nu bare havde en masse penge, så var alt det her på vej til mig <3

onsdag den 3. november 2010

Fishy

Så fik vi fisk igen... kæresten er jo så vild med det, og hvad vil jeg ikke gøre for at gøre ham glad :)

Lagde 4 pangasius i et ildfast fad, gnubbede med salt og dryppede citronsaft ud over.
Rørte 50g smør sammen med 1dl hakket persille, 1 spsk. estragon, 1 spsk. dijon sennep og ½ tsk karry.
Denne røre smurte jeg ud over fiskene og kom i ovnen ved 225 grader i 25min.
Engang imellem hældte jeg smørret ud over fisken.



Imens kogte jeg lidt brune ris og asparges.

En super lækker måde at få fisk på, og denne skal helt klart laves igen. Ikke nok med at den smager godt, men den tager ingen tid at lave.