Så fik vi fisk igen... kæresten er jo så vild med det, og hvad vil jeg ikke gøre for at gøre ham glad :)
Lagde 4 pangasius i et ildfast fad, gnubbede med salt og dryppede citronsaft ud over.
Rørte 50g smør sammen med 1dl hakket persille, 1 spsk. estragon, 1 spsk. dijon sennep og ½ tsk karry.
Denne røre smurte jeg ud over fiskene og kom i ovnen ved 225 grader i 25min.
Engang imellem hældte jeg smørret ud over fisken.
Imens kogte jeg lidt brune ris og asparges.
En super lækker måde at få fisk på, og denne skal helt klart laves igen. Ikke nok med at den smager godt, men den tager ingen tid at lave.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar