I slipper altså ikke... jeg har liiiige lidt mere Halloween jeg skal ud med :P Stakkels jer.
Men jeg lover jer at det her nok skal blive det sidste.
Måske :P
Men nu brugte jeg så lang tid på at planlægge og gøre klar, så fortjener jeg altså også at vise det frem.
Og nu er vi endelig kommet til maden.
Som en lille hapser, så lavede jeg Edderkoppeæg.
Ganske enkelt hårdkoger man en masse æg.
Disse køles af og skæres midt over.
Derefter graver man det gule ud og blander med majonæse og sennep. Af krydderier tilsatte jeg urtesalt, peber og paprika. Men man kan bruge hvad man vil.
Tilbage i ægget med det.
Edderkopperne er lavet af oliven. En halv oliven som krop. Og den anden halve skæres i 8 ben.
Skabte megen begejstring hos gæsterne :)
Så bagte jeg også en Græskartærte.
Opskriften fandt jeg hos Piskeriset og fulgte den til punkt og prikke.
Jeg lavede så mit spindelvæv med grøn glasur men tærten var desværre stadig lidt varm, så det trak ned i tærten. Synes nu ikke det gjorde så meget, det var bare med til at give stemning. Hehehe.
Og så lige et par plastik kakkelakker som pynt.
Og så skulle der altså også Jelloshots til.
Her tog jeg og udblødte 10 gelatineblade i koldt vand og smeltede derefter i vandbad.
Da det var smeltet så hældte jeg det over i en blanding af 1/4 liter vodka og 1/4 liter tranebærjuice... ADVARSEL: brug ikke fortyndet juice, brug koncentrat. Jeg brugte fortyndet og shotsene smagte kun af vodka... puuuuuh :P
Husk at komme pyntet i mens jelloen er frisk. Derefter på køl i mindst 4 timer.
Ellers af snacks var der "løse tænder" aka chilimajs :D
Og en skål med skummelt slik (gummiorme, flagermus, gummirotter osv.)
2 kommentarer:
Uhlala - super ulækre ideer - på den gode måde! :-D
Takker... og lige over :)
Send en kommentar