lørdag den 31. december 2011

Happy New Year

Godt nytår alle søde læsere.
Håber i får en super fantastisk aften/nat med masser af mad efterfulgt at et godt knald ;0) Og pas nu på jer selv og jeres lemmer.

Her er jeg igang med den store nytårsmenu. Det blir kun mig og kæresten så ville gøre noget specielt ud af det... særligt fordi det er vores sidste nat sammen. Jeg har nemlig fået lejlighed 1 time herfra og flytter i morgen. Er både spændt men også en smule ked af det.

Nå men, så meget desto større grund til at vi skal ekstra hygge.

Og her til morgen starter vi med et stykke ristet toast med cream cheese og laks. Uhmmm.




I aften står menuen på følgende:

Dronningehapsere - baconomviklede svesker, pølsestykker med sennep, ost med vindrue, mini frikadeller med tomat og halve halapeños med ost og bacon

Forret - laksemousse med brød

Mellemret - Champagnesorbet

Hovedret - Oksesteg med hele bagt hvidløg og grøn pebersovs

Dessert - Hvid chokoladeparfait med karamelsovs

Kl.12 - Kransekage (hvis jeg nogensinde får den til at lykkedes... den flyder hele tiden ud for mig og der ligger allerede 1 i skraldespanden)


Hvad skal i have?

8 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Jeg håber, I får en fantastisk aften ♥

Da vi oprindeligt skulle til en anden fest, er middagen i aften en panikløsning, da jeg først i går indså, at gemalen ikke ville blive rask nok til at tage af sted. Vi har dog en temmelig velassorteret fryser, og svigermor har lige været forbi med en lille portion laksemousse (det skal de have til forret), så vores menu bliver noget a la:

Forret: laksemousse og salat

Hovedret: Jomfruhummere, pasta vendt i funky pesto, diverse grøntsager

Dessert: sharonmousse

Ingen af os er til kransekage, så det springer vi over, men vi har da lidt lækkert at spise og drikke i løbet af aftenen :-)

Sacha sagde ...

Mmm... laks og flødeost er godt.

Jeres menu lyder nu rigtig rigtig god og jeg krydser fingre for at kransekagen lykkes.

:)

Frk.B sagde ...

Mmm det lyder lækkert! :P

Rigtig godt nytår, søde Litzy! :D

J'adore blog sagde ...

Godt nytår :-)

Litzy sagde ...

Piske - Uhm lyder som en god menu du har fået sat sammen. Og håber at i fik jer en hyggelig aften hjemme selvom det ikke var den oprindelige plan.

Her var det i hvert fald meget stille og roligt, men jeg nød virkelig at tilbringe min sidste aften alene sammen med kæresten.

Litzy sagde ...

Sacha - Nej det er en ganske god blanding :P
Kransekagen lykkedes desværre heller ikke anden gang - der må enten være noget galt med ovnen eller den marsipan jeg kan få her i Sverige

Litzy sagde ...

Frk.B og J'adore - tusind tak begge to og i lige måde. Håber i havde en fantastisk aften.

Fru H-T sagde ...

Rigtigt godt nytår, søde!
Jeg kan godt forstå, at 2012 kan virke lidt skræmmende, når nu året starter med at I skal flytte fra hinanden og begge starte på nyt. Jeg håber at det kommer til at køre super godt for jer!

Kh.