Af jord er du kommet - til jord skal du blive.
Blev kontaktet af min veninde S idag, hendes hest er blevet aflivet. Hvor var hun dog knust og hvor er det sørgeligt. At tænke sig et så stort væsen her det ene øjeblik og så væk sekundet efter. Hvor er det uretfærdigt nogengange, at noget så åndsvagt som et skadet ben, der ikke vil hele, skal føre til en tur på de evige græsmarker.
Og hvor er det uretfærdigt at der skal 2 blodpropper til, før lægerne finder ud af at min "svigermor" har kræft... og en pæn slat af den.
Og hvor er det uretfærdigt at man skal gå med en smadret skulder i flere år, før en læge går ind og siger at de hellere må operere så min mor kan løfte tunge ting igen.
Og hvor er det dog egentlig uretfærdigt at livet det går videre - når det eneste man har lyst til er at det skal gå i stå.
Men midt i al den uretfærdighed så logger man på facebook og mindsanten om to af mine gamle skolekammerater ikke har fået børn.
To små vidundre er kommet til verden - og så er det hele godt igen.
- Jeg vil også plante et frø...
1 kommentar:
Tusind tak søde
Hvor er jeg glad for jeg har dig...det er svært med sådan en afsked men det hjælper alt sammen...Jeg har haft nogen ved mig som viste hvad hun betød for mig og som hjalp mig igennem det alder værste men du sætter prikken over mit i...tak...Hannah siger også tak
Til min dejlige hest Hannah.
For evigt i mine minder
i mine drømme du skinner
Hannah du er hesten der er borte med blæsten.
På enge og på marker
jeg ser du går og sparker
På grønne enge og hvide strande Hannah vil du for evigt rende.
I mit hjerte jeg husker dig og Hannah jeg vil aldrig glemme dig.
Tusinde kys og kram Sus
Til min hjertens kær Hannah
Send en kommentar