Viser opslag med etiketten ferie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ferie. Vis alle opslag

torsdag den 27. juni 2013

Summer vaca

Sommeren er over os, og jeg er en doven skid der ikke engang har energi til at poste et par indlæg på min blog :P

Tror vist jeg trænger til en omgang ferie snart.

Og så er det jo heldigt at jeg fra uge 33 har 4 sammenhængende ugers sommerferie hvoraf den ene uge foregår i Milano.
Ikke dårligt hva?

Har i nogle gode shopping og spise tips?

Hotel har kæresten booket, så den har jeg ikke meget at skulle have sagt over. Men helt dårligt ser det i hvert fald ikke ud :)

Hotel Watttredici Milano

fredag den 15. marts 2013

Guten Heute Leute

Her får i lige en lille hilsen fra solrige og snedækkede Heringsdorf.
Vi ankom i går aftes og gjorde os straks magelige i vores lejlighed med 3 værelser og 2 badeværelser. En super simpel men lækker lejlighed lige midt i denne smukke og gamle by i Østtyskland.

I dag har vi indtil videre bare slappet af, spist morgenmad, drukket alt for meget kaffe og spillet kort.
Senere skal vi ud og udforske byen lidt mere og forhåbentlig finde alle de gode butikker med MASSER af neglelak :P

Jeg har ikke fået oploadet billeder af lejligheden endnu så indtil dette bliver gjort får i lige et lille billede fra da vi holdt og ventede på færgen i Gedser i går.... et lille mixup med biludlejningsfirmaet gjorde at vi fik os en 5-pers bil i stedet for 7-pers bil så bl.a. vovsen måtte sidde lidt klemt.
Heldigvis var det "kun" 2 timers biltur på hver side af vandet.


fredag den 9. december 2011

Berlin - What a sight

Næste punkt er jo næsten lige så uundgåelig som julemarkederne - nemlig seværdighederne. Og dem har Berlin maaaaange af :)
Tro mig, man keder sig ikke. Og hvis man gør så er man godt nok selv ude om det.

Inden jeg går i gang så er det værd at nævne at vi blev ramt af regnvejr på hele turen, så seværdighederne gik vi let og elefant hen over, men lidt har også ret. Og jeg fik set de ting jeg kom for. Museer osv tager vi næste gang, når man er kold og gennemblødt så vil man bare hjem til noget tørt tøj og en dejlig varm dyne :P

1. Muren (east-side gallery)

Hvis du ikke har set muren, så er dette et must. Jeg kan huske den fra min barndom. Jeg var kun 6 år gammel da den faldt, men jeg kan stadig huske at der var meget tale om en mur dengang. Hvilket jeg synes var noget mærkeligt noget at være sådan oppe at køre over.
1,3km er bevaret og lavet om til kunst. 118 mennesker fra 21 lande malede grafitti på muren få mdr efter faldet og i 2009 lykkedes det at samle 40 af malerene til at komme tilbage og male samme kunst igen bare med mere holdbare farver.
Et smukt smukt syn.




2. Holocaust memorial

2711 cementblokke for at minde os om  de myrdede jøder. Blokkene varierer i højde men når du står på gaden ser de alle ud til at være lige høje.
Mine forældre var på en guidet tur hvor de fik at vide at idéen med blokkene var at når man gik iblandt dem, så var det meningen at man skulle føle hvordan det er at være alene blandt mange. Jeg hørte det heldigvis inden vi tog afsted og vil give arkitekten ret, man kan faktisk føle sig ganske alene dernede, selvom man er omgivet.
Her kunne jeg faktisk godt have brugt en guidet tour - elsker sådanne små sidekommentarer som man måske ikke altid finder i sit touristmateriale.
Han havde bl.a. også forklaret dem at grunden til at man ikke ser grafitti dette sted ikke har noget med respekt at gøre (desværre) men at alle blokkene er lakeret med et meget dyrt og meget effektivt malingsafvisende materiale. Og man må da sige at det virker.
Tyskerne havde i lang tid vurderet om de skulle bruge materialet... det er nemlig lavet af samme firma som lavede den gas jøderne blev dræbt med.
Kan godt forstå at de har stået lidt og vippet med om de kunne tillade sig at bruge det.






3. Brandenburger Tor

Som den eneste tilbageblevne af Berlins byporte, og en der engang delte øst og vest Berlin, er dette nu kendt som et samlingspunkt og symboliserer tyskerne som en helhed.
Et super smukt og imponerende værk som i absolut må tage jer tid til at se.





4. Reichstag

Parlamentsbygningen og et must-see. Desværre har de lukket for drop-ins så du skal melde din ankomst på forhånd via deres hjemmeside.
Det er stadig et gratis besøg, men du skal bare booke det på forhånd.
Desværre var der ikke flere ledige pladser til en guidet tour imens vi var der, så vi kunne "kun" komme op i kupplen, hvilket jeg bestemt ikke fortryder. Selvom det stod ned i stænger så kunne man stadig nyde den imponerende arkitektur og smukke udsigt. Er sikker på det kun er mere fantastisk i solskin.
Kæresten som er monster højdeskræk var ikke glad for situationen, men måtte bagefter indrømme at han var glad for at han tog med derop.
Så giv jer selv den gave at tage et smut på besøg, hold vejret og nyd.






5. Checkpoint Charlie

Må indrømme at dette er et af stederne jeg skal tilbage til. Da vi endelig nåede hertil så var vi våde, trætte og kolde. Så besøget var noget ala "Næææ *click* iiih *click* hjem"
Her er grænsen mellem øst og vest, og det var her du skulle fortælle om din business. Der har udspillet sig nogle store historiske momenter her og kender du ikke til stedet, så vil jeg anbefale dig en googling så du kan lære mere om det.
Selv i regnvejr var det en fantastisk oplevelse.



Hvis du har hængt med så langt - så tak fordi du læser med. Giv gerne en kommentar. Har du selv set noget af det her, eller har du ting du kan anbefale mig til næste gang? For der bliver helt sikkert en næste gang.

torsdag den 8. december 2011

Weihnachtsmarkt

Så kom de.... julemarkederne.
Der er jo en grund til at man tager til Tyskland i december, ik? Og de er også det hele værd hvis jeg skulle sige det selv.

Tag et minut og nyd disse vidunderlige stemningsfulde billeder og drøm jer til en verden der kun består af én ting.... JUL!




Kæresten spiste faktisk en af disse, og jeg smagte. Stærke men meget interessante. Kæresten havde dog ikke opfanget at det var friske chilier så han tog en halv i første bid og fik et meget sjovt ansigtsudtryk efterfølgende :P

Og hvis man hellere ville drømme sig til varmere himmelstrøg...




onsdag den 7. december 2011

Derag hotel and living hotel koenigin luise

Prøv lige at skulle sige dette til en taxi chauffør... ikke noget under at han fór vild :P

Jeg vil starte min Berlin-blogging ved at fortælle om vores hotel.
Kæresten og jeg brugte lidt for lang tid på at diskutere hoteller så de endte med at blive enormt dyre og vi måtte derfor "nøjes" med et hotel lidt udenfor bymidten. Vi havde 5km ind til Alexanderplatz. En tur vi gik et par gange :P

Vores værelse var uden morgenmad men med eget køkken, gratis minibar (2 øl og 2 vand) og 1 times WLAN hver dag.

Således så vore værelse ud da vi ankom:

























Jeg var lidt bekymret da jeg opdagede hvor blød sengen var, men jeg sov faktisk overraskende godt i den.
Jeg manglede dog et spisebord/område så vi endte faktisk for det meste med at sidde i sengen og spise vores måltider. Romantisk om morgenen men en anelse besværligt om aftenen :p
Det var super lækkert at man ikke skulle koncentrere sig om at sætte vækkeuret fordi man skulle nå at gå ned til morgenmaden, men bare kunne sove til man selv vågnede og så slå om hvem der skulle servere morgenmad på sengen :)

Her kan i se vores køkken. Småt men godt. Der var lige det man skulle bruge og køleskabet havde en god størrelse.


Og min vurdering af hotellet;
Personalet var super flinke og værelset havde det man skulle bruge (pånær spiseplads til to, men vi kunne jo have taget et større værelse)
Beliggenheden var super på en sidevej i beboelsesområde så ikke megen larm fra trafik osv. Der var 10min gang til nærmeste sporvognsholdeplads og netto lå længere ned ad samme gade.
Der var også nogle super effektive mørklægningsgardiner i værelset.

Dog er der et par ting, der nok afholder mig fra at vælge dette hotel igen.
Der var ikke lydisoleret overhovedet - man kunne høre alt hvad der foregik ude på gangen og nede i receptionen (det til trods for at vi var på 3. etage)
Jeg sover simpelthen for let til at jeg kunne sove uden ørepropper og det var lidt en skam.
Man kunne også høre det suse i rørene hver gang der blev trukket ud i et toilet.

Og så var der ikke fladskærmstv... jeg ved godt at det er et luksusproblem, men når man kalder sig selv for et 4-stjernet hotel så forventer jeg lidt at man er med på moden. Og det er man i mine øjne ikke med gl.dags tv.

Derudover så irriterede det mig lidt at være så langt fra det hele. Næste gang vælger jeg et hotel på Alexanderplatz. Så har man nemlig et godt udgangspunkt.

Men alt i alt et hyggeligt hotel og vil man gerne have et sted væk fra det hele så er dette i hvert fald en mulighed.

tirsdag den 6. december 2011

Home sweet home

Så er man hjemme på sin egen sofa igen - til snevejr og meget glade og overgearede missekatte. Aaah det føles skønt at være hjemme igen.
I morgen har jeg taget fri så jeg bare kan slappe af, pakke ud, vaske tøj, følge op på alle blogs og self smide et par indlæg til jer om vores tur.


Hvis der er noget bestemt i godt kunne tænke jer at vide mere om så siger i bare til og så tager jeg det først :) Og self hvis der er andet i gerne vil vide.

Men indtil det, så smider jeg lige et enkelt outfitbillede fra fredag, hvor den stod på spisning og hygge med de gamle som tilfældigvis var i Berlin samtidig med os. Super hyggeligt lige at mødes med dem en enkelt dag.


søndag den 4. december 2011

Chocolate heaven

Mon i kan gætte hvor jeg har været og hvad jeg har lavet i dag?


lørdag den 3. december 2011

Freundlichen grüssen

Lige en lille hilsen har fra Berlin.

Vi har ikke været så heldige med vejret som vi kunne, men har alligevel fået set og oplevet en masse. Bl.a. har vi efterhånden fået set en del julemarkeder - de er hyggelige.

Kan kun anbefale jer at tage til Berlin ved juletid hvis i endnu ikke har prøvet det.

Her et billede fra en af markederne:

tirsdag den 15. november 2011

Berlin

Så er der booket hotel i Berlin... wuhu!

Måske ikke jordens pæneste farver, men der er køkken og det ligger dejligt centralt. Og kæresten bliver tvunget til at skulle stå for morgenmaden hver dag :P


onsdag den 5. oktober 2011

Kolobrzeg

Så er jeg kommet hjem og er så småt ved at komme til mig selv igen.

Det var virkelig en fantastisk tur og spændende at få oplevet Polen. Byen Kolobrzeg er ikke nogen stor by og det meste blev bombet under 2. verdenskrig så der er ikke mange originale bygninger tilbage. Men lidt findes der stadig og bymidten er hyggelig og charmerende.

Her har i lidt stemningsbilleder :)
Senere vil jeg give en lille anmeldelse af hotellet og spa behandlingerne.





onsdag den 8. juni 2011

Kairo dag 2

Så siger vi godmorgen til en ny dag i larmende, osende, varme Kairo.
Efter en god solid morgenmad blev vi hentet af bussen og kørt ud til hvad vi alle havde ventet på - pyramiderne.
Se nu ku jeg poste tusindvis og tusindvis af billeder, men jeg nærer mig til at nøjes med et par stykker.

Jeg var helt oppe at køre og måtte da også lige klatre op på en af dem så jeg ku sige at jeg havde rørt ved en pyramide... yes yes, Litzy 5 år :)

Bagefter blev vi kørt ned for at kigge til Sfinksen... lige så fin som forventet. Tro mig at hele den dag føltes som en stor drøm, der gik i opfyldelse.

Vi sluttede dagen af med et besøg på Kairos største marked: Khan el-khalili
Dette kan jeg ikke anbefale børn og folk med sarte sjæle. Den første time sad vi alle og gemte os på en lille café sammen med guiden og turde ikke vove os derud. Man bliver jo nærmest overfaldet af sælgere. Ingen af os fik købt noget (vi turde simpelthen ikke), men der venter en god handel for dem, der har mod på det.
Jeg vil dog sige at man næsten burde opleve det, bare for at sige man har været der.
Ingen billede derfra da jeg valgte at lade kameraet blive i sikkerhed på bussen, men fandt lige et på google så i kan få en idé.

Og derefter gik bumleturen hjemad... der ventede dog en sidste lille oplevelse til Litzy. Jeg skulle nemlig tisse. Meget. Og selvom guiden forsøgte at overtale mig til at holde mig en lille halv times tid til vi nåede et kendt sted, så havde jeg i forvejen holdt mig så længe at jeg følte mig sprængfarlig.
Så os ind på den nærmeste tankstation og så blev jeg ellers vist over til noget der lidt lignede en garage. Derinde var der et lille afhug hvor der sværmede med fluer. Og da jeg nåede toiletdøren bemærkede jeg to ting:
1. Den her dør kan ikke låses
2. Der er ikke noget toilet - kun et hul i jorden og en vandslange til at spule efter med.

Jeg var SÅ tæt på at løbe ud derfra... gud hvor der stank og der var fluer overalt. Men nej, jeg måtte hanke op i mig selv, ned på knæ og så bare håbe på at ingen ville åbne døren imens jeg "sad" der.
Og så kom næste udfordring, for når man har holdt sig så længe som tøsen her havde, så er det altså ikke overstået på 10sek.
Hvad som føltes som 10min senere var jeg færdig og kunne endelig rejse mig igen, hvilket viste sig at være svært da mine knæ havde låst sig fast i den uvandte stilling. Og man kunne ikke så godt sætte hænder i jorden... ydrk.
Fik dog rejst mig noget besværligt og var ude hurtigere end du kan sige tis.

Så fik jeg da den oplevelse med :P

Håber i har nydt fortællingen om min tur til Kairo. Næste gang kommer i med mig en tur ud i ørkenen på en varm dag med 35 grader i skyggen :)

tirsdag den 7. juni 2011

Kairo

Siden der kun var en der svarede, så fik hun sin vilje ;0)

Velkommen til Kairo!

Dag 1:
Vi blev hentet kl.3:30 om morgenen i en, hvad jeg kalder det, minibus. Der var i hvert fald plads til 7 passagerer. Vi var i alt 6 turister afsted. 4 finnere og så mig og min veninde.
Og den pude vi var blevet anbefalet at tage med på bussen så vi kunne sove videre i den.... den kunne vi næsten lige så godt have droppet.
Minibus + Egyptens meget dårlige veje er en meget dårlig kombination.

Efter et par timers bumletur stoppede vi for at spise vores medbragte mad. Jeg vil gerne kalde det kaffeteria, men efter udseendet at dømme så er det nok nærmere en person der er faldet over en ufærdig bygning og slået sig ned der... i kan jo selv dømme efter billedet.
Der var skam hyggeligt nok, men det var nu lidt sært at sidde et sted uden vinduer og med halvfærdigt tag.


Efter yderligere et par timers bumle/køretur ankom vi endelig til Kairo. Eller... jeg må indrømme at da guiden sagde velkommen til Kairo var jeg sikker på at han jokede. Overalt så jeg faldefærdige bygninger, affald og enkelte steder døde hunde.
Der var sågar et sted, der var en kirkegård men pga fattigdommen også hjem for en masse levende mennesker. Det synes jeg var lige grusomt nok.

Vores første stop var Citadel, hvor vi også mødtes med vores lokalguide (en super flink dame ved navn Samah).
Citadel var virkelig flot og kæmpe stort - var især imponeret over Moskéen bygget af Mohamed Ali (nej ikke bokseren). Den kaldes for den hvide moské da den i gamle dage på ydersiden var dækket af alabaster og dermed lyste hvidt når solen skinnede på den.
I dag er der desværre kun meget lid alabaster tilbage på bygningen.
Og så fik vi lov til at gå derind, noget jeg altid har ønsket mig. Man hører så meget om mægtige moskéer men at ligefrem få lov at gå ind i en.... det siger man ikke nej til. Og jeg blev bestemt ikke skuffet.
Imponerende og smukt var der.


Bagefter tog vi ind til det Egyptiske Museum. Nøøøøøj siger jeg bare. Det skal i virkelig unde jer selv at se en dag. Alle de gravskatte, mumier og især Tutankhamuns guldbelagte maske... jeg forsinkede hele vores gruppe fordi jeg skulle have enhver lille detalje med.
Synes faktisk det var en skam vi ikke havde mere tid derinde, for kunne sagtens have brugt flere timer på bare at gå og kigge på gamle smykker, legetøj, sko og "kister" fra det gamle egyptiske rige. De kunne altså nogle ting dengang.

Man måtte desværre ikke tage billeder derinde, så i stedet for i lige et billede af masken som jeg har fundet online. Den er lige så - om ikke mere - imponerende i virkeligheden.



Efter et kort stop på en restaurant, hvor jeg ikke var synderligt imponeret over betjeningen, tog vi videre for at se hvordan papyrus bliver lavet. Der er ikke meget arbejde i det, kun meget ventetid, men resultatet er nu et stykke for sig.
Fik da også købt mig et lille billede med hjem :)


Og derefter gik turen til Hotellet, hvor vi skulle overnatte.... mine damer og herrer, hvis i nogensinde skal til Kairo, så book jer ind på Meridien Hotel.
Ikke alene er det et super smukt og jeg er sikker på luksus hotel men den har også noget helt helt specielt som meget få andre hoteller i verden har.
Og i stedet for at vise billeder af vores super lækre hotelværelse, vil jeg i stedet vise jer et billede af poolen. For når man lagde sig i liggestolen var der nemlig en helt særlig udsigt. En udsigt, der gjorde at jeg lå og smilede konstant og ikke ville gå selv da solen var gået ned bag hotellet....




Det var så første dag i Kairo. Dag nummer 2 får i i morgen.

lørdag den 28. maj 2011

El Gouna

Så vil jeg fortælle jer lidt om byen.



El Gouna er bygget til turister og dvs at der er meget få alm egyptere som rent faktisk bor i denne by. Den er for dyr og derfor ser man ofte at de egyptere der kommer til byen er de rige. Prøv at komme til påske og du vil se den ene dyre bil efter den anden holde ned langs gaderne.

Det kan måske føles lidt som et mærkeligt sted at tage hen hvis man gerne vil opleve et andet lands kultur, men tro mig når det gælder egypten så er det et perfekt udgangspunkt. Egypterne er meget nærgående (venlige og opsøgende siger de selv) og ekstremt larmende... på vejene dyttes der fordi man kan, ikke fordi det er nødvendigt.
Så El Gouna er en stille lille oase hvor man kan nyde sin ferie i fred. Der er minimalt pres for at komme ind i butikkerne og du kan få lov at gå rundt og kigge på tingene uden at du har en sælger stående over dig som en sulten ulv.
Vil man gerne opleve "en rigtig by" så er Hurghada kun ½ time med bus derfra og en enkeltbillet koster 5kr.



El Gounas "far" havde en drøm om at dette skulle være det nye Venedi og det ses på de mange kanaler som snoer sig igennem byen.
Tag jer tid til at gå en tur ned i Downtown. Nyd torvet med de mange forsk. butikker, caféer og restauranter og læg endelig mærke til arkitekturen. Det her er ikke noget vi ser derhjemme :)

En anden del af El Gouna er deres Marina. Jeg vil helt klart anbefale at man også går derned. Om ikke andet så for at stå og savle over stribe efter stribe af meget dyre og meget store både (jeg kalder dem yatchs men ved ikke om det kræver noget specielt for at de må hedde det). Det er også hernede du finder de lidt mere eksklusive butikker. Og ikke mindst en Tax Free... husk dog på at du skal handle i den indenfor 48 timer nå du er ankommet landet for ellers kan du ikke handle der.
Marinaen er hyggelig og smuk og der skulle efter sigende ligge nogle ekstremt gode restauranter og bagere. Vi valgte dog ikke at prøve dem i denne omgang da vi jo havde all inclusive.

Nattelivet er et kapitel for sig. Vi var ikke så meget væk fra vores hotel (hvor de havde en glimrende bar "Peanuts Bar" med gode og ikke mindst gratis drinks... nom nom), men vi fik da besøgt to steder.

Den første var i Downtown og hed Palma. Dette er et af de mest besøgte steder. Entré 100kr men kan du samle en gruppe på ca. 8 pers så er det gratis.
Her spiller DJ'en almindelig musik som vi kender det fra diskotekerne herhjemme (dog mest House og Techno)
Sæt dig i sofaen og bestil en Shisha (vandpibe). Det gør bare aftenen lidt mere hyggelig ;0)



Det andet sted vi tog hen var på Papa's Bar på marinaen. Se dette sted kan jeg helt klart anbefale... dog var jeg en anelse skuffet over at de stort set ikke kunne lave en eneste af de drinks der var på drinkskortet for det havde de ik lige ingredienserne til (tsk dårlig management tsk).
Men underholdningen var i top.
Da vi ankom sad der et irsk par og spillede guitar og sang. Nøj hvor smukt og det var ene sange man i forvejen kendte så alle folk var på dansegulvet og skrålede med.
Bagefter kom DJ'en på gulvet, det var dog en kende for meget techno til min smag. Men det så ikke ud til at genere folkene på dansegulvet, der var stort set aldrig en ledig plads derude.
Og så er der altså bare et eller andet fedt ved et diskotek under åben himmel og hvor terassen går lidt ud over havnen så man kan høre bølgerne skvulpe under sine fødder.



Det var så lidt om byen. Spørg løs hvis der er mere i vil vide :)

fredag den 27. maj 2011

Hotel Rihana Resort El Gouna

Jeg tænkte at jeg jo måtte starte et eller andet sted fra, så det bliver med vores hotel. Rihana Resort lyder måske en anelse luksus, men det vil jeg dog ikke kalde det. Stedet er 12 år gammelt og det er desværre begyndt at kunne ses på især værelserne... men, der er en årsag til at jeg er kommet tilbage til lige netop dette hotel.

Personalet for det første er super flinke.
Da vi ankommer bliver vi spurgt om vi har været i Egypten før eller om det er vores første gang. Jeg forklarer at det er venindens første gang, men at jeg har været der før og på selvsamme hotel. Fyren bag disken griber telefonen og står et stykke tid og pludre i telefon på arabisk. Imens giver han mig et stykke papir som han beder mig udfylde imens.
Når han er færdig forklarer han at han har givet os en room-upgrade fordi jeg er tilbagevendende gæst og at han har sørget for at vi har fået hotellets bedste værelse (ja ja det skal han jo sige, men det er da flinkt af ham alligevel).
Da vi har bestilt med all inclusive får vi armbånd på. Hvidt til veninden og blåt til mig.

Og så bliver vi vist op til værelset. Som i kan se... ikke noget vildt men jeg har altid elsket deres værelser og jeg kan ikke forklare hvorfor. Der stod også en skål med frugt klar til os på værelset som igen var for at byde mig velkommen tilbage til Egypten.


Fra balkonen havde vi udsigt ud over en af hotellets 3 pools, hvor vi også tilbragte det meste af vores tid.

Det papir jeg havde udfyldt i receptionen viste sig at være til et medlemskort til hotelkæderne, så jeg fremover kan bestille værelse på et hotel i Egypten fra deres kæde og gratis får room upgrade og frugtskål på værelset ved ankomst. Fancy fancy.

Jeg kan bestemt anbefale dette hotel. Vi blev hurtigt gode venner med personalet og var sågar også i byen med nogle af dem, dog synes jeg nogle gange at de kunne blive lidt for "meget". Som f.eks. når man sad og spiste så kom de rendende hele tiden og snakkede, jokede.. osv. Det kunne godt være lidt irriterende i længden selvom de jo mener det godt.

Hotellet er ikke barnefrit og der kan være en del larm omkring dig. Hvis du gerne vil til El Gouna men vil have ro omkring dig, så kan jeg anbefale dig deres søsterhotel "Ocean View". Personligt tror jeg at det er det hotel jeg vælger hvis jeg en dag skal tilbage til El Gouna.

På hotellet er der også tilknyttet et Animation Team. Dette er en gruppe af mennesker som er ansat til at sørge for at gæsterne har noget at lave (tænk Dirty Dancing). På vores hotel var der 2 piger og 3 drenge. Enormt søde mennesker og især den ene pige, Marina fra Rusland, fik vi snakket rigtig meget med.
Dog kunne det være lidt belastende at de hele tiden kom rendende og ville have en med til waterpolo, volleyball, Yoga eller hvad der nu lige var på programmet, når man lige lå og havde det så godt ved poolen.
Dog holder de kun til ved den ene pool, så man kan altid tage en anden hvis man gerne vil gemme sig lidt.
Om aftenen sørge de for underholdning i form af danseshows på scenen.




- Så det var lidt om hotellet. Hvis der er noget i gerne vil vide så siger i bare til. Mere om maden og byen fortæller jeg senere.