lørdag den 28. maj 2011

El Gouna

Så vil jeg fortælle jer lidt om byen.



El Gouna er bygget til turister og dvs at der er meget få alm egyptere som rent faktisk bor i denne by. Den er for dyr og derfor ser man ofte at de egyptere der kommer til byen er de rige. Prøv at komme til påske og du vil se den ene dyre bil efter den anden holde ned langs gaderne.

Det kan måske føles lidt som et mærkeligt sted at tage hen hvis man gerne vil opleve et andet lands kultur, men tro mig når det gælder egypten så er det et perfekt udgangspunkt. Egypterne er meget nærgående (venlige og opsøgende siger de selv) og ekstremt larmende... på vejene dyttes der fordi man kan, ikke fordi det er nødvendigt.
Så El Gouna er en stille lille oase hvor man kan nyde sin ferie i fred. Der er minimalt pres for at komme ind i butikkerne og du kan få lov at gå rundt og kigge på tingene uden at du har en sælger stående over dig som en sulten ulv.
Vil man gerne opleve "en rigtig by" så er Hurghada kun ½ time med bus derfra og en enkeltbillet koster 5kr.



El Gounas "far" havde en drøm om at dette skulle være det nye Venedi og det ses på de mange kanaler som snoer sig igennem byen.
Tag jer tid til at gå en tur ned i Downtown. Nyd torvet med de mange forsk. butikker, caféer og restauranter og læg endelig mærke til arkitekturen. Det her er ikke noget vi ser derhjemme :)

En anden del af El Gouna er deres Marina. Jeg vil helt klart anbefale at man også går derned. Om ikke andet så for at stå og savle over stribe efter stribe af meget dyre og meget store både (jeg kalder dem yatchs men ved ikke om det kræver noget specielt for at de må hedde det). Det er også hernede du finder de lidt mere eksklusive butikker. Og ikke mindst en Tax Free... husk dog på at du skal handle i den indenfor 48 timer nå du er ankommet landet for ellers kan du ikke handle der.
Marinaen er hyggelig og smuk og der skulle efter sigende ligge nogle ekstremt gode restauranter og bagere. Vi valgte dog ikke at prøve dem i denne omgang da vi jo havde all inclusive.

Nattelivet er et kapitel for sig. Vi var ikke så meget væk fra vores hotel (hvor de havde en glimrende bar "Peanuts Bar" med gode og ikke mindst gratis drinks... nom nom), men vi fik da besøgt to steder.

Den første var i Downtown og hed Palma. Dette er et af de mest besøgte steder. Entré 100kr men kan du samle en gruppe på ca. 8 pers så er det gratis.
Her spiller DJ'en almindelig musik som vi kender det fra diskotekerne herhjemme (dog mest House og Techno)
Sæt dig i sofaen og bestil en Shisha (vandpibe). Det gør bare aftenen lidt mere hyggelig ;0)



Det andet sted vi tog hen var på Papa's Bar på marinaen. Se dette sted kan jeg helt klart anbefale... dog var jeg en anelse skuffet over at de stort set ikke kunne lave en eneste af de drinks der var på drinkskortet for det havde de ik lige ingredienserne til (tsk dårlig management tsk).
Men underholdningen var i top.
Da vi ankom sad der et irsk par og spillede guitar og sang. Nøj hvor smukt og det var ene sange man i forvejen kendte så alle folk var på dansegulvet og skrålede med.
Bagefter kom DJ'en på gulvet, det var dog en kende for meget techno til min smag. Men det så ikke ud til at genere folkene på dansegulvet, der var stort set aldrig en ledig plads derude.
Og så er der altså bare et eller andet fedt ved et diskotek under åben himmel og hvor terassen går lidt ud over havnen så man kan høre bølgerne skvulpe under sine fødder.



Det var så lidt om byen. Spørg løs hvis der er mere i vil vide :)

2 kommentarer:

Hazel sagde ...

Det lyder, som om I har haft en rigtigt fed ferie :)

Litzy sagde ...

Det var en fantastisk ferie :)