søndag den 8. maj 2011

Totalt forkælet

Som jeg lige kort nævnte i forrige post så bestilte vi jo det her hotel fordi de kørte et specielt charter tilbud og en del af det tilbud var en to-retters middag i hotellets restaurant.

Det var super rart at skulle slippe for at tænke på aftensmad og da vi ved indtjekningen blev bedt om at vælge imellem 2 forsk retter til både forret og hovedret så var jeg ikke et sekund i tvivl om hvad jeg ville have... men jeg forventede så heller ikke det helt store må jeg indrømme. Synes ofte med sådanne tilbud at så får man også kun det man bestiller og ikke andet.

Så det var ikke med de største forhåbninger om en kulinarisk oplevelse at jeg satte mig tilrætte i de behagelige stole i restauranten:


Vi blev betjent at to rigtig søde og storsmilende kvindelige tjenere som på trods af at de var to om samme bord formådede at køre alting glat og gnidningfrit. Man mærkede knap at de var der og alligevel var de om os hele tiden. 5 plusser til de to piger. De gjorde denne aften til en ekseptionel oplevelse.

Efter at have fået vores drikkevarer fik vi fremvist en kurv med 4 slags brød vi kunne vælge af: Mørkt brød som næsten var ovre i noget rugbrød, alm toastbrod, knækbrød og kuvertbrød. Vi valgte begge kuvertbrødet (faktisk valgte vi nøjagtigt det samme hele vejen igennem).
Derefter kom den ene tjener med en tallerken med 3 slags bredbart på. Fra venstre mod højre er det: Alm smør, oliventappenade og smør med trøffel og persille.
Jeg har aldrig smagt trøffel før og ved første bid var jeg en smule skeptisk.... det var godt nok en gennemtrængende smag. Men efter et par bidder mere kunne jeg have slikket resten af tallerknen. Tappenaden var også super lækker og helt perfekt.


Imens vi sad og smovsede i smøret kom de ind med en appetizer til os. Må indrømme at det gav et stort plus i min bog. Det var jo ikke med til menuen.
Den bestod af en yderst lækker pastinakmousse med trøffel og lidt ristede pinjekerne. Nøj jeg var i ekstase over denne himmerrigs mundfuld. Var lige tilpas mild og cremet og med den gennemtrængende smag af trøffel som stod godt til brødet og smøret. Selvom jeg er en af dem der ikke kan se hvorfor der absolut altid skal serveres ristede pinjekerner til alting, så passede de faktisk rigtig godt til denne lille mundhapser.


Så blev det tid til forretten og nok den ret jeg havde set mest frem til. Nemlig røget ren med friskost smagt til med peberrod serveret med salat og hjemmebagt tunnbröd.
Jeg var bestemt ikke skuffet over denne ret. Kødet var mørt og osten var helt tilpas så man kun lige anede peberroden men ikke fik den der hidsige kradsen i næsen som den ellers kan være skyld i. Salaten var dejlig frisk med en masse forskellige sorter og et par forskellig sorter cherrytomater. Brødet var nok det eneste jeg ikke var helt 100% tilfreds med - jeg synes den var en anelse for sød til retten. Men med lidt oliventapenade ovenpå, så var den helt perfekt.


Hovedretten kom på bordet og igen var jeg bestemt ikke skuffet. Sprødstegt majskylling med ovnristede kartofler, rodfrugter og vermouthsovs. Er du vimmer den sovs var lækker. Jeg ku ha drukket den af vandglas hvis det skulle være. Alt passede perfekt sammen og for mig var det en helt tilpas portion.... selvom lidt flere rodfrugter ikke have været af vejen :)


Når nu maden var betalt bestemte vi os for at forkæle os selv lidt og bestilte dessert og kaffe. Igen her var vi begge enige.
En kop Cappuccino skulle der til. Jeg er normalt ikke god til at drikke kaffe bare sådan men den her smagte virkelig godt, og så synes jeg rigtig godt om at man lige fik stillet strøsukker på bordet. Et fnt lille touch hvis man spørger mig.


Og så kommer vi til desserten. Den satte virkelig prikken over en fantastisk aften. En moussetærte med smag af lakrids, citron og hindbær.
Denne dessert valgte jeg takke være Piskeriset- nu har hun pludret så meget om lakrids i dit og lakrids i dat, så nu måtte jeg altså prøve det selv.
Og tusind tak for din pludren Piske - det var jo som at tage en bid af himlen.... uhmmmm!


Alt i alt en perfekt start på ferien.
Jeg kan kun anbefale at man booker sig ind på dette hotel hvis man nogensinde skal rejse fra Landvetter lufthavn i Gøteborg.

6 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Jeg pludrer aldeles ikke :-D

Men det er godt nok en lækker menu, I har fået... sidder og fantaserer om at sætte tænderne i skærmen for at smage ;-)

Litzy sagde ...

Så håber jeg da at har en god forsikring på computeren ;)
Men ja det var en fantastisk menu og de tog ikke engang betaling for kaffen så kom kun til at betale for dessert og sodavand. Synes jeg var flot :)

Line Nielsen sagde ...

Hold da helt op hvor ser det lækkert ud. Hvem der bare havde siddet med til bords :D

Anonym sagde ...

Oh what an amazing meal fabulous
www.rawfashionmagazine.com

Tigeren aka Chau sagde ...

Det ser super lækkert ud.

/Chau
http://thetigerakachau.blogspot.com/

A + K = ♥ sagde ...

Er du gal, den kage ser god ud!

- Anne