For et stykke tid siden købte vi en stor pose med lammestykker, som jeg i går skulle lave et eller andet lækkert ud af.
Da jeg ikke havde nogen af de ingredienser de opskrifter jeg kunne finde på nettet krævede, så måtte jeg gå igang med at improvisere lidt.
Det gik faktisk overraskende godt - og vi fik os en super lækker lammegryde:
Og for lige at hjælpe migselv lidt på vej, så skriver jeg opskriften ned inden jeg glemmer den.
Et løg blev hakket og stegt i olivenolie til de var blevet klare. Jeg tilsatte en skefuld tomatpuré som blev svitset. Derefter tilsatte jeg urtesalt, peber, paprika og herbes de provance.
Lammekød i tern blev tilsat og brunet et stykke tid og derefter tilsatte jeg en dåse flåede tomater. Dåsen blev fyldt op med en blanding af mælk og vand som jeg tilsatte lammet lidt ad gangen til det blev en ok konsistens... og så stod det ellers bare og simrede i ca.45min
Jeg smagte til med lidt mere urtesalt og de andre kryderier og kom majs ved da så de lige kunne blive varmet op.
Kæresten elskede det og jeg som ikke er lamme spiser, måtte da også indrømme at det smagte rigtig godt :)
Og så kom jeg faktisk til at tænke på en diskussion, der har kørt på nogle madblogs om hvornår man har en madblog.
Der er nogle der mener at man først har en ordentlig madblog når man selv laver retterne... og ikke følger en opskrift som man har fundet.
Yay... så er jeg så en ægte madblogger nu? :D
Ej egentlig synes jeg faktisk at det er noget pjat. For en madblogger for mig har ikke en skid at gøre med hvor man har idéen til maden fra.
For min skyld kan det være en opskrift fra kvickly-bladet lige så vel som en man har stået i flere dage og forsøgt at gøre perfekt.
For mig er en ægte madblogger én med passion for mad, og som formår at dele denne passion med sine læsere på sådan en måde at de selv kan være med og forstå hvad der foregår. En som kan nå ud til selv den største nybegynder i et køkken og få dem til at tænke: "Det her vil jeg sgu prøve at lave... for det er beskrevet så detaljeret at selv jeg kan ikke gå galt i byen".
Ja det er altså en ægte madblogger i mine øjne.
Og ja der findes rigtig mange blogge derude, og rigtig mange dygtige kokke derude, men desværre er der også mange af dem hvor jeg tænker: "Ja det ser sgu skide godt ud det mad h*n laver, men hvad nytter det når jeg ikke fatter halvdelen af hvad der tales om, og opskriften er så kompliceret at jeg aldrig kan være med."
Og for at slutte af. Jeg har et par favoritter, som jeg gerne vil vise jer så i kan se hvad jeg synes en rigtig madblogger er:
Newyorkerbyheart,
Piskeriset,
LaTascha,
Hanne K's verden og
Klidmoster
Hvad synes du er definitionen på en "ægte madblogger"?
