lørdag den 3. marts 2012

mørbradbøffer i fad

I går kom jeg hjem fra arbejde kl.10 efter en lang og hård nattevagt. Jeg havde det seriøst somom jeg havde drukket. Jeg slingrede når jeg gik, rummet sejlede og jeg gik rundt som var jeg i trance.

Så da kæresten kom hjem kl.18 og vækkede mig på sofaen var jeg taknemmelig for at jeg havde lavet aftensmad dagen før.
Lækre lækre mørbradbøffer i fad. Det er sidste gang jeg bruger fadkoteletter til formålet - mørbradbøfferne blev SÅ meget mere lækre og møre.



En mørbrad på ca.800g blev skåret i 12 koteletter og banket flade.
Derefter blev de brunet på panden og smidt i et ildfast fad i lag med 4 løg i skiver.

Jeg havde købt en dåse Bullers Pilsnerkorv, som jeg skar i skiver og lagde ovenpå og sluttede af med en ærte/majs blanding fra frost og nogle hvidløgsfede.

Derefter stegte jeg små halve friske champignon og tilføjede 140g tomatpuré, karry, paprika, 5dl fløde og mel til at jævne.

Det hele blev hældt oveni fadet og ind i en 200grader varm ovn i 45min.

NØRJ det var godt :)

2 kommentarer:

nonoriginalredhead sagde ...

Det ser lækkert ud. :D

Litzy sagde ...

Og smagte endnu bedre ;0)