lørdag den 10. april 2010

Verden er stor og farlig

Freja fik for første gang lov at komme udenfor og kigge sig omkring på egen hånd imens jeg hængte tøj til tørre.

Normalt plejer jeg at vogte over hende som en høgemor, men idag synes jeg at jeg ville se hvad hun ville gøre hvis hun ikke blev overvåget.

Resultatet var en kat, som gik i stå og ikke bevægede sig i 10min, inden hun hurtigt løb indenfor igen.
Mon det egentlig er en kylling jeg har i stedet for en kat?

I'm in a red nail state of mind

Nr.147 fra Depend. Som i kan se på billedet er den ikke helt på neglene som i flasken, men jeg elsker alligevel dens blanding af rød, brun og guld <3 <3 <3

Mi casa es ..... dirty!

Jeg burde faktisk gøre rent... her er så beskidt at selv møblerne forsøger at flygte.
Jeg er kommet så langt som til at starte en maskinfuld tøj, men nu sidder jeg igen på sofaen med tæppet over mig og orker ikke at skulle bevæge mig.

Nogen der har nogle gode energipiller? Eller bare tips til hvordan man får taget sig sammen?

torsdag den 8. april 2010

Hvis jeg virker lidt fjern

Så er det fordi jeg er gået igang med at læse følgende:

Stakkels Stine

Man kan opnå mange ting i Blogland.
Man kan dele sine tanker og sit liv med fremmede mennesker, man kan få tilsendt gratis ting mod at skrive om dem, man kan blive inviteret med til events og nu kan man også spørge om hjælp.

Stine fra "Stinestregen" bliver hjemløs til 1. maj og henvender sig nu til resten af os og spørger om hjælp.
Jeg synes faktisk det er et genialt påfund og da jeg desværre ikke bor i Århus, eller kender nogen der gør, så sender jeg hendes SOS videre til jer.

Hjælp stakkels Stine så hun kan tegne videre og underholde os alle.

onsdag den 7. april 2010

Mandag.... en rigtig mandag!

Kærestens onkel kom tidligt mandag morgen for at kigge på bilen - han er mekaniker.

Men selvfølgelig startede bilen med det samme han drejede nøglen. Hvad er det med mekanik når det går i stykker? Lige så snart en fagmand dukker op, så er der intet galt. Frustrerende!

Men nå ja, så kunne vi da komme hjem.

Vi spiste en hurtig morgenmad med kærestens far, som natten før var kommet hjem fra ferie, og så kørte vi afsted.

Færgeturen var hurtig overstået (den er jo så også kun 20min lang) og vi købte lidt guf for de sidste danske kontanter.

Jeg glædede mig så meget til at komme hjem, smide en maskinfuld tøj over og så ellers hygge på sofaen med uldtotterne.

Men sådan skulle det ikke gå.

Kort før Gøteborg holdt vi en tissepause på en rasteplads og da vi skulle køre derfra igen ville bilen igen ikke starte. No no no no no. Jeg tiggede og bad den dumme Volvo om at tage sig sammen, men intet hjalp.

Efter 4 timer kom Falck (vi ventede så "kun" en time på Falck, resten af tiden havde vi brugt på desperate forsøg).
Falckmanden fandt hurtigt frem til at der måtte være noget galt med benzintilførslen til bilen og med lidt hjælp fra hans mekaniker-ven over mobilen og lidt banken på benzintanken med en hammer, så startede bilen igen.
Vi fik valget; skal vi slæbe den på værkstedet og fikse den eller vil i tage chancen og køre videre?

Vi kørte videre, for uanset hvad, så galt det bare om at komme så tæt på hjem som muligt og ingen af os havde lyst til at strande i Gøteborg.

Turen gik fint og bilen opførte sig pænt, men 36km fra hjem, gik den død på vej op ad en bakke og intet kunne gøres. Vi prøvede sågar Falckmandens trick, men Volvo var træt og ligeglad med vores forsøg :(

Så ringen efter Falck igen og få den slæbt hjem til vores lokale værksted. Vi fik så en kollega til at komme og hente os så vi kunne få transporteret vores ting hjem.

Så en tur på små 4-5 timer udviklede sig til en heldagstur og alle de timer uden i kulden og uden andet at spise end morgenmad gjorde at jeg var muggen og allermest bare havde lyst til at tude da jeg kom hjem.


Men nu er vi hjemme, Volvo er på værksted og vores lille lift med Falck kostede "kun" 2500kr.


Og historiens morale... eller gode råd: "Hvis du ikke har abonnement hos Falck (eller lign.), så få det i en fart. Det kan godt være det kun sker for naboen, men nogen gange er naboen altså dig.

Kagebord og familiehygge

Med bilen stadig på tankstationen, drog kæresten og jeg en tur ind til København søndag.
Her havde vi bestilt kagebord på D'angleterre som jeg glædede mig enormt meget til.

Min vurdering? Øhm ja, der var kage, og det smagte godt. Men 250kr pr person værd? Nej.
Jeg havde forestillet mig et bredere udvalg samt at kagerne var individuelle. Det var de ikke og når folk ikke kan finde ud af at skære ordentlig i kager, så så det hele hurtigt meget rodet ud.



Men kæresten og jeg hyggede og det var da meget romantisk at sidde og flette fingre på D'angleterre.
Og så spottede jeg Mathilde, som også lige var inde og nyde kagerne.
Dog kunne jeg ikke få migselv til at sige hej, så fik ikke hilst på hende. Nogen gange er det ikke altid så sjovt at være så genert.

Bagefter gik vi en tur på strøget og fik strukket maverne ud igen :)


Søndag var jo så dagen vi skulle have kørt hjem til Sverige igen, men da vi ikke kunne komme til det, så tog vi op til Svigermor og spiste pizza og hyggede.
Jeg er helt vild med min kærestes familie - de er så hyggelige at være sammen med og jeg kunne have været der hele aftenen :)