Kærestens onkel kom tidligt mandag morgen for at kigge på bilen - han er mekaniker.
Men selvfølgelig startede bilen med det samme han drejede nøglen. Hvad er det med mekanik når det går i stykker? Lige så snart en fagmand dukker op, så er der intet galt. Frustrerende!
Men nå ja, så kunne vi da komme hjem.
Vi spiste en hurtig morgenmad med kærestens far, som natten før var kommet hjem fra ferie, og så kørte vi afsted.
Færgeturen var hurtig overstået (den er jo så også kun 20min lang) og vi købte lidt guf for de sidste danske kontanter.
Jeg glædede mig så meget til at komme hjem, smide en maskinfuld tøj over og så ellers hygge på sofaen med uldtotterne.
Men sådan skulle det ikke gå.
Kort før Gøteborg holdt vi en tissepause på en rasteplads og da vi skulle køre derfra igen ville bilen igen ikke starte. No no no no no. Jeg tiggede og bad den dumme Volvo om at tage sig sammen, men intet hjalp.
Efter 4 timer kom Falck (vi ventede så "kun" en time på Falck, resten af tiden havde vi brugt på desperate forsøg).
Falckmanden fandt hurtigt frem til at der måtte være noget galt med benzintilførslen til bilen og med lidt hjælp fra hans mekaniker-ven over mobilen og lidt banken på benzintanken med en hammer, så startede bilen igen.
Vi fik valget; skal vi slæbe den på værkstedet og fikse den eller vil i tage chancen og køre videre?
Vi kørte videre, for uanset hvad, så galt det bare om at komme så tæt på hjem som muligt og ingen af os havde lyst til at strande i Gøteborg.
Turen gik fint og bilen opførte sig pænt, men 36km fra hjem, gik den død på vej op ad en bakke og intet kunne gøres. Vi prøvede sågar Falckmandens trick, men Volvo var træt og ligeglad med vores forsøg :(
Så ringen efter Falck igen og få den slæbt hjem til vores lokale værksted. Vi fik så en kollega til at komme og hente os så vi kunne få transporteret vores ting hjem.
Så en tur på små 4-5 timer udviklede sig til en heldagstur og alle de timer uden i kulden og uden andet at spise end morgenmad gjorde at jeg var muggen og allermest bare havde lyst til at tude da jeg kom hjem.
Men nu er vi hjemme, Volvo er på værksted og vores lille lift med Falck kostede "kun" 2500kr.
Og historiens morale... eller gode råd: "Hvis du ikke har abonnement hos Falck (eller lign.), så få det i en fart. Det kan godt være det kun sker for naboen, men nogen gange er naboen altså dig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar