Så fik jeg taget mig sammen til at skrive om de sidste dage af min påskeferie (jeg har stort set været i koma siden jeg kom hjem).
Lørdag havde jeg som sagt et par ting jeg skulle til.
Vi startede ud med påskefrokost hos kollegas venner. Jeg var meget spændt på at møde dem allesammen.
Da vi kommer derud og kommer op og hilser på dem alle, finder vi ud af at vi har glemt maden derhjemme.
Nå ikke andet at gøre end at vende om og køre tilbage efter det... men men men. Da vi kommer ned til bilen vil den ikke starte. Den har før haft problemer med at starte på bakker (og vi holdt på en bakke), så vi prøvede at trille den ned for at prøve igen når den holdt plant. Men nej.
Kollega gik så op for at hente hjælp den at skubbe den et andet sted hen og da han kom tilbage igen så jeg nok omtrent sådan her ud: ????? For ud af de 5 drenge ovenpå kom der 1 dreng ned og så 4 piger!!! WTF?
Nå men os skubbe bilen og stadig igen success. I mellemtiden var de 3 af pigerne smuttet ovenpå igen, for der var jo koldt udenfor.
Vi lånte så den sidste piges bil og fik hentet maden.
Tilbage til gruppen igen og der må jeg nok indrømme at jeg var meget forarget på kærestes vegne.
Hvad faen er det for en flok venner han holder sig, når drengene ikke engang kan hjælpe hinanden?
Og i løbet af frokosten blev det ikke bedre. Nu er jeg ikke en decideret tøse-tøs, som i nok har bemærket, men jeg plejer da nok at kunne snakke med mit eget køn. Her stod jeg dog bare helt af. Der blev diskuteret Paradise Hotel, X-Factor, fælles drukture, en af pigernes gravidet men samtidig sagsanlæg pga. "sexual harrassment" fra et tidligere job... og en masse mere i den dur. Jeg kunne simpelthen ikke finde ud af hvad jeg skulle sige til de piger.
Sad på et tidspunkt og overvejede om de alle havde farvet det blonde hår væk... (I know, I know, det er ikke pænt tænkt og de er sikkert meget søde når man først lærer dem at kende - og ingen tvivl om det, men førstegangsindtrykket var nu ikke det vildt store.)
Og ved fyrene var det ikke meget bedre for her blev der ligeledes diskuteret Paradis Hotel, X-factor og De unge mødre. OMG! Er de mænd? Eller er de mus?
Nå men efter maden skulle vi ud og have is. Kæresten og jeg bad om hjælp til at få skubbet bilen ned på tankstationen, så vi kunne se om det var benzin der manglede... ikke at der burde.
Her troppede hele 2 af hans venner op for at hjælpe, den ene af dem den samme som før.
Benzin hjalp ikke og vi måtte efterlade bilen på tanken og gik hjem. Jeg var bestemt ikke i humør til is, og vi skulle også finde ud af hvilket tog jeg skulle tage til Kb. når nu kæresten ikke kunne køre.
Heldigvis kunne kæresten låne en bil af hans fars kæreste og så kørte han mig til København.
Her mødtes jeg med en flok piger fra debatten og det er nok uden tvivl en af de bedste aftener jeg længe har haft.
Sikke søde og åbne piger.
Vi snakkede og hyggede og drak og det var bare en gennemført god afslutning på en ellers underlig dag.
Blandt pigerne jeg mødte var love-it-or-shove-it og Trine.
De er nøjagtigt lige så søde som de virker på deres blogs :)
Jeg kom hjem kl.4 og var monster smadret, men med en rigtig god aften bag mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar