Glemte helt at vise mine overlækre grove pølsehorn med reven gulerod i. De var über lækre.
Opskriften kommer her:
Ingredienser:
6 dl. mælk
50g. gær
2tsk. salt
2tsk. sukker
2 æg
100g. fuldkornshvedemel
100g. rugmel
100g. grahamsmel
100g. havregryn
200g. smør
800g. hvedemel
Pensling:
1 æg
20 bayerske pølser
Lun mælken og opløs gæren heri. Tilsæt salt, sukker og æg samt fuldkornsmel, rugmel, grahamsmel og havregryn. Smuldr smøret i næsten alt melet og kom det i den anden blanding. Ælt dejen godt igennem og tilsæt resten af melet, hvis det er nødvendigt. Dejen skal være glat og smidig.
Dejen skal hæve i 1 time.
Herefter deles dejen i 4 lige store stykker. Hver stykke rulles ud til en stor rund cirkel. Herefter skæres hver cirkel i enten 5 store eller 10 små "lagkage-stykker" dvs. i trekanter. Der kommes ketchup på i den brede ende og dejen rulles rundt om pølsen fra den brede ende og ind mod midten. Læg pølsehornene på slippen og pensl dem med 1 sammenpisket æg. lad dem efterhæve i 30 min.
Bages herefter i ca. 25 min (for de store) eller 15 (for de små) ved 200 grader.
TIPS: Gulerødder kommes i inden hvedemelet hvis det ønskes.
I aften fik vi de klassiske grove pitabrød med pesto, tomat, løg og kylling.
Og til dessert pandekager med karamellis og chokoladesovs.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar