torsdag den 20. januar 2011

7 random ting om mig

Jeg har været så heldig at få en Blog Award af søde Kathrin og da jeg ofte brokker mig over "hvorfor er der aldrig nogen der tagger mig..." så må jeg jo hellere huske at få den her udfyldt.



Det drejer sig om at fortælle 7 ting om sig selv, som man ikke allerede har fortalt. Og det er faktisk lidt svært, for jeg plejer at dele det meste med jer.

But here goes:

1. Jeg er fantastisk naiv og godtroende, hvilket jeg desværre mere end en gang har oplevet er blevet udnyttet af såkaldte venner og veninder.

2. Jeg kan blive noget så forbandet over at siden jeg flyttede til Sverige (for 4 år siden snart) har ingen af mine veninder fra DK været og besøge mig. Og jeg bliver endnu mere forbandet over at selvom jeg er monster skuffet så kan jeg ikke få mig selv til at sige det til dem, og hvad værre er... jeg kommer springende lige så snart de spørger om jeg ikke snart kommer til DK.
Men det skal være slut - lige NU!

3. Jeg har kæmpe ambitioner om alt muligt, men desværre ikke nosserne til at udføre dem.

4. Jeg har ikke set min normale hårfarve siden før min konfirmation... jeg kan faktisk ikke engang huske hvad den er.

5. At være impulsiv er desværre ikke noget jeg er specielt god til. Jeg ville gerne, men man skal jo liiige sørge for at have planlagt en kattesitter, fri fra arbejde... osv osv.

6. At rejse er at leve og jeg befinder mig faktisk ikke særlig godt når jeg ikke er på farten - til gengæld er jeg rædselslagen når jeg sidder i flyet, bussen, bilen, færgen og laver mange aftaler med Herren i det høje om at jeg nok skal opføre mig pænt hvis han sørger for at jeg kommer sikkert frem og tilbage.

7. Selvom det smerter mig at skrive, så har jeg faktisk ikke rigtig nogen passion. Jeg elsker at fotografere, lave mad, lægge neglelak osv. men har ofte lange perioder hvor jeg hader det som pesten. I har nok lagt mærke til det her på bloggen også...
Gad vide om jeg er den eneste der har det sådan...



Ja det var så 7 ting om mig. Som i kan se er jeg jo en normal person og har mit at slås med, eller jeg håber da at det er normalt :)
Da jeg kan se at de fleste allerede har fået den, så vælger jeg at lade den stå her, men hvis du gerne vil have den, så sig til og så skal jeg nok tagge dig ;)

3 kommentarer:

Tanja sagde ...

Læste faktisk denne blog på mobilen og kunne ikke lige svare.. men har det præcis på samme måde som dig hvad passion angår.. Det kan til tider godt være lidt øv.

Så du er ikke den eneste..

Litzy sagde ...

Åh det var godt - altså at jeg ikke er alene om det :)

Sverigestossen sagde ...

Må bare lige fortælle at det også er min store skræk, at den dag vi er endeligt klar til at flytte til Sverige, så bliver vores dejlige venner væk. 8 timer i en bil er jo ikke en tur man tager bare for en weekend.
Men nu må vi jo se. Indtil videre har mange af vores venner været med os oppe i huset, så de kender da vejen.