søndag den 20. marts 2011

aka Læsehesten

Dengang jeg var lille var bøger min bedste ven. Jeg havde dem med mig overalt og lige så snart jeg kunne se mit snit til det, så fandt jeg mig en stille krog hvor jeg kunne læse mine bøger i fred.

Tror min mor var lidt bekymret for om jeg nu også var social nok, så hun gjorde sit bedste for at lave regler for hvornår jeg måtte hoppe ind i min drømmeverden.

Og jeg fik da godt nok også læst en masse.... men med årene er det blevet til færre og færre bøger. Jeg læser stadig med det er max blevet til en 2-3 bøger om året.

Men det skal der laves om på. Nu skal drømmeverdenen åbnes op igen og jeg vil løbende gøre jer opmærksom på hvilken verden jeg nu befinder mig i.
Jeg ved ikke om i har lagt mærke til det, men ude i højre side har jeg billede af den bog jeg læser på nuværende tidspunkt og ovenover den en liste over dem jeg allerede har læst. Jeg har givet dem stjerner alt efter hvor gode jeg synes de er. Jeg går på en skala fra 1-5 hvor 5 self. er den bedste :)

Jeg vil ikke belemre jer med indlæg om mine tanker om bøgerne medmindre jeg falder over en jeg absolut synes at i skal læse, men hvis i ser en på listen i gerne vil høre mere om, så spørger i selfølgelig bare :)

I dag har jeg grebet en ny bog på hylden. Så nu ligger jeg på sofaen med en iskold øl og begiver mig ind i Scarlett O'Haras verden...

4 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Godt initiativ! men jeg synes nu sagtens, at du også kan skrive om bøger, du ikke var så imponeret af - det er også interessant at høre om bøger, som ikke var en succes :-)

Litzy sagde ...

Hehe - jamen jeg skal da overveje det :)

Fru H-T sagde ...

Jeg var også en læsehest da jeg var mindre - nu er det så primært bøger som jeg skal læse på studiet, men det er nu ikke altid så ringe (jeg går på dansk-studiet) ;-)
Jeg vil dog gerne lige have en anmeldelse af den du er igang med! :)

Litzy sagde ...

Hahaha jeg kan da godt komme med en anmeldelse... kan dog allerede nu anbefale den (har læst den 4 gange før :P)