onsdag den 30. maj 2012

At tage munden for fuld...

Ja her sidder jeg på jobbet.

Om 11 timer ca. kommer mine forældre.
Jeg har været en god datter og invitere dem på 4-dages ferie i vores nye lejlighed.
Er jeg ikke sød?

Nej, jeg er naiv er jeg - snot naiv.

For mindre end en måned siden flyttede jeg ind. I køkken, stue og gang står der flyttekasser op til loftet. Gæsteværelset er indtaget af 3stk katte som har den ene funktion; at kaste så meget pels på gulve/møbler som overhovedet muligt.

For 2 dage siden fandt vi endelig ud af hvor vores kælderrum var placeret, i går fandt vi endelig ud af hvor vi kunne købe en hængelås til førnævnte kælderrum.
Samtidig så modtog vi en sovesofa i går (uden samle-manual) og trætte efter en lang arbejdsdag begyndte vi stille og roligt at bære ting ned i kælderen.

I dag mangler vi "bare":

  • Pakke de sidste kasser ud
  • Bære de sidste tommer kasser samt div. ned i kælderen
  • Støvsuge
  • Gøre rent (også på badeværelse og gæstetoilet)
  • Samle sovesofaen
  • Samle nyindkøbt sminkebord
  • Indrette gæsteværelset
  • Heppe på at sengetøj, som blev vasket alt for sent i går, skal tørre hurtigt
  • Finde ud af hvor i al verden jeg skal placere alle kattenes ting når nu de ikke skal have deres eget værelse længere
  • Bære 80kg overskudspap (mindst) ned til containeren
  • Tage laks til tærte ud af fryseren (skulle have været gjort i går så jeg kunne bage i dag...tsk)
  • Handle div. dagligvarer


Så med tanke på at de "gamle" lander kl.23:15, jeg selv får fri fra jobbet kl.18-19 og kæresten kommer hjem fra kursus kl.21.... så når vi det da nok.

Eller....



Please sig det var en god idé at invitere overnattende gæster så tidligt!?

4 kommentarer:

Louise sagde ...

Nåmmen det er vel ikke værre end at de gamle kan give et nap med, med det sidste?

Sacha sagde ...

Pjat med dig.

Alternativt, så må de hjælpe med at samle sovesofaen ;)

Piskeriset sagde ...

Ellers kan de vel hjælpe lidt til? ;-)

Pøjpøj med det!

Litzy sagde ...

De hjalp til :) Og det var rart... farmand havde også slagboremaskinen med så vi kunne få sat en masse ting op.
Er ikke fan af jernbeton :P