søndag den 29. januar 2012

Dullefest

Fik lokket kæresten til at tage et billede af mig da jeg kom hjem fra julefrokost med en masse dejlige damer i går :)

Det er jo så sjældent at jeg er både i make-up og kjole, så måtte lige sørge for at få det foreviget :P

Det var en fantastisk aften.




fredag den 27. januar 2012

Teknisk uheld, vi beklager.

Vel ankommet til vores hotel... og får beskeden at vi bliver flyttet i morgen. Ikke lige hvad man har lyst til at høre efter 4 timers biltur, men når hotellet er overbooket er der jo ikke meget man kan gøre ved det.

Så nu tror jeg at jeg vil gå ned og gøre brug af de fine drinksbilletter vi fik som kompensation.


mandag den 23. januar 2012

Rage

Så er der den første fra Orly... en smuk smuk metallic copper-rød farve som har givet mig flere kommentarer i løbet af dagen.

Penslen er meget tynd og jeg var i starten lidt bekymret da jeg så den, men da formularen er tynd og let at arbejde med, så gik det alligevel.
Tørretiden kan snyde lidt - den lugter og mærkes tør efter et par minutter men som i nok kan se så var den stadig ikke tør nok til at undgå hakker.

Her 2 lag, men den kunne nu godt klare et 3. lag.

Alt i alt er jeg meget tilfreds med lakken og Orly giver pt et rigtig godt indtryk :)

Hvad synes i?


fredag den 20. januar 2012

Bokningen har bekräftats och betalats

Næste weekend skal jeg til DK og mødes med en hulens masse søde piger og så skulle kæresten og jeg da også lige forkæles.

Så vi glæder os til at tjekke ind på dette hotel:



Jeg håber at besøget bliver lige så lækkert som sidste gang vi boede der.

torsdag den 19. januar 2012

ICTexpo 2012

I går tog jeg på messe i min frokostpause... der var nemlig IT messe og da vores firma var repræsenteret så kunne vi også få lov at komme ind og kigge.

Jeg elsker at være på messe. Stemningen. Alle de forskellige ting man kan kigge på. Og så self freebies :P

Normalt foretrækker jeg boligmesse, bryllupsmesse og rejsemesse men denne her var faktisk ret interessant.

Og lidt fik jeg da også med hjem. Bl.a. en masse slik, et skopudsesæt, læbepomade, nøglering, kuglepinde, et skærm/tastatur-renser osv osv.



Kan du lide at tage på messe? Og hvilken foretrækker du?

I'm a winner

Jeg fejrer at være ovenpå med et lille indlæg eller to :)

Før jul deltog jeg i en konkurrence hos Rijah om en Orly Shine og lykken ville at jeg skulle vinde.
Og i kan tro jeg hoppede og dansede da jeg så meldingen på bloggen.

Jeg har nemlig ingen Orly i samlingen og glædede mig til at få den hjem.

Søde Rijah syntes så at hun havde været for lang tid om at sende den til mig, så dette er hvad der kom hjem til mig:



Jeg glæder mig SÅ meget til at prøve dem allesammen. Spørgsmålet er så bare hvilken man mon skal prøve først...?

Endnu engang til Rijah for en fantastisk blog og for at være så gavmild en person at hun lige 3-doblede min gevinst.

lørdag den 14. januar 2012

Deadliest Catch; Code Red

Sorry at jeg er sådan en dårlig blogger for tiden.
Er så monster smadret når jeg kommer hjem fra arbejde (de 2 timers transport tager livet af mig) at jeg bare smider mig på sofaen og knap har overskud til at ønske folk tillykke med fødselsdagen på Facebook.

Håber dog at jeg snart kommer ind i en god rutine så jeg kan være lidt mere aktiv igen.
Jeg er nemlig ved at lede efter ny lejlighed igen igen, men det kan jeg fortælle om på et andet tidspunkt.

Oven i alt det så valgte min krop at sige fra i går aftes. Har længe haft fornemmelsen om at noget var på vej, og i går blev det så bekræftet.

Så i dag har været sofadag inkl alt hvad kæresten kunne finde af godter fra det lokale apotek. Derudover har jeg har Discovery kørende i baggrunden og drukket Mountain Dew.

Håber i har en bedre weekend end jeg :)


onsdag den 11. januar 2012

Forest

Jeg ELSKER mit nye job, men pt kæmper jeg godt nok med dårligt belyst lejlighed og at der er mørkt når jeg tager hjemmefra og når jeg kommer hjem...

Derfor har det taget mig en evighed at få vist jer den skønne lak jeg har på mine negle i disse dage simpelthen fordi lyset er for dårligt til at jeg kan få et ordentligt billede af den.


Derfor er billederne i dette indlæg lånt af Total Beauty for hun har formået at vise det jeg ikke kan - nemlig hvor smuk IsaDora 719 Forest er.

Enjoy!




lørdag den 7. januar 2012

Geek lvl 200

Denne weekend står i computerens tegn - har desværre glemt mit kamera så ingen billeder i dette indlæg.

Men kan fortælle så meget at status er:
3 piger og 4 drenge.
3 laptops, 3 stationære og 1 xbox.
Warcraft 3, Delta Force, Counterstrike, Farmville, Assins Creed..... osv.
Litervis af sodavand, energidrik, chips, slik, chokolade og super lækker steg med kartofler og tyk tyk sovs.

Yes. Sådan her skal en weekend bruges :)

Hvad bruger du din på?

fredag den 6. januar 2012

Story of my life...

Skal så småt igang med oprydning og udsmidning i den gamle lejlighed. Der er bare et problem....




Min mor kan skrive under på at det ikke er et nyligt opstået problem :P

torsdag den 5. januar 2012

Nytårsmaden

Synes lige at jeg vil vise jer den fine menu fra nytårsaften.

Vi startede med lidt hapsere til dronningens tale; Pølser som blev dyppet i sennep, halve halapeños med ost og bacon, svesker med bacon, ost med drue og små frikadeller med tomat.




Forretten var en rigtig lækker laksemousse




Så var der en lille ganerenser i form af champagnesorbet




Hovedretten var lidt lækker oksekød med kartoffelkugler (kan ikke huske navnet), hjemmelavet grøn peber sovs og forårsløg - det sorte oppe i hjørnet er en lidt mislykket ovnbagt hvidløg. De fik desværre lidt for meget men smagte stadig rigtig godt.



Desserten nåede vi ikke til for vi var så mætte at vi ikke kunne klemme mere ned.

Ellers så var vores nytår stille og rolig. Vi satte en film på og lå så og slappede af indtil kl. blev 12. Så skålede vi i champagne og derefter gik vi i seng.
Ja vi er gamle på nogle punkter men i mine øjne var det en perfekt nytårs aften :)

Håber jeres var god også.

mandag den 2. januar 2012

Jeg lever :)

Stikker bare lige hovedet ind og siger at jeg lever - dog kommer det nok liiiiige til at tage lidt tid inden jeg ruller derudaf med indlæg igen.

Har jo nyt job, ny lejlighed og ny by der lige skal passes, plejes og udforskes.

Men lækkert det er det :)

søndag den 1. januar 2012

Året der gik

Så blev det atter tid til at se tilbage på det forgangne år.


Beskriv 2011 med 3 ord:
Stressende, Spændende, Nervepirrende

Hvilke rejser var du på i 2011?
2011 var et år med en del gode rejser - hele 3 stk blev det til.
I Maj var jeg på en 2-ugers smuttur til Egypten med veninden (mangler faktisk stadig at vise jer lidt derfra...).
September stod den på forlænget weekend i Polen med min mor og søster.
Og December tog jeg en uge til Berlin med kæresten.

Har du allerede nogen planer for rejser i 2012? Og hvis ja, hvilke?
I år er der ikke nogen forplanerede rejser. Både kæresten og jeg starter nyt job så det bliver svært at sige hvornår der bliver tid til sjov.
Men med lidt held så får vi klemt en enkelt lille tur ind i skemaet.

Bedste bog du læste i 2011:
Har egentlig fået læst en del i 2011, men har ikke været god til at opdatere listen. Der har ikke været nogle bøger, der har været fantastiske på wauw fronten, men den bedste jeg fik læst er nok Scarlett. Elsker det univers.

Bedste film du så i 2011:
Den sidste Harry Potter film. Fik set den en del tid efter alle andre, men nøøj den er god. Og øv at der ikke kommer flere nu :(

Bedste ting der skete i 2011?
At jeg fik at vide at drømmejobbet var mit.

Hvad lavede du sidste år på nytårsaften kl. 23.59?
Der sad jeg hjemme hos veninden sammen med alle kollegaerne og skrålede med på diverse youtube sange. Vi hyggede os så meget at vi kom et par minutter for sent til 00.00

Hvad ser du frem til i 2012?
Der er rigtig mange ting jeg ser frem til. Men det der fylder mest er jo nok nyt job, ny lejlighed og ny by. Jeg er også spændt på hvordan kæresten og jeg klarer at skulle være fra hinanden, men satser på at vi klarer det til UG.
Hvis i har gode idéer til hvordan man kommer igennem et langdistanceforhold må i gerne give mig dem :)

Hvad ser du IKKE frem til i 2012?
At skulle være så langt væk fra kæresten - det bliver sygt hårdt. Jeg burde faktisk være igang med at pakke lige nu, men hvis jeg begynder på det så kommer det hele alt for tæt på. Så jeg udskyder det lige lidt endnu...


Har du planer om at få børn i 2012?
Heller ikke i år nej :)