Jeg lovede et par stykker at lave lidt boganmeldelser... jeg er på ingen måde rutineret så jeg håber i vil tage imod min anmeldelse med åbne arme og sind :P
For et stykke tid siden blev jeg færdig med 2 bøger. Nemlig fortsættelsen til "Borte med blæsten"; Scarlett.
Det man skal huske når man går igang med disse bøger er at de blev skrevet et godt stykke tid efter den oprindelige og derfor heller ikke er af samme forfatter. Borte med Blæsten 1936 - Scarlett 1991.
Personligt synes jeg de har ramt hovedet på sømmet med den nye forfatter. Hun har ramt Scarlett klokkerent (jeg krummer stadig lige meget tæer over hende), og ligeledes er stemningen og miljøet lige som det skal være.
I Scarlett krummer man tæer, bliver gal, griner, græder og bedst af alt - bliver overrasket. I disse bøger sker der nemlig en stor forandring med den pige vi alle elsker at hade (eller var det hader at elske?).
Til de af jer der måske har set tv versionen, vil jeg anbefale at læse bøgerne. Der er nemlig en hel del der er lavet om og opdigtet i tv-serien.
Meget af det blev jeg faktisk lidt gal over da jeg fandt ud af det.
Scarletts hjerte f.eks. er alt for blødt og åbent i tv versionen i forhold til bogen... og det er jo den hårde Scarlett vi er vant til.
Derudover er der en kæmpe del af serien der aldrig nogensinde foregår i bogen, og det var jeg faktisk lidt skuffet over. Hvorfor opdigte noget, når de havde god materiale i bogen de kunne bruge af?
Nå men kort sagt er der altså langt mindre drama i bogen i forhold til serien, men jeg synes bestemt ikke at det gør noget.
Scarlett får 5 stjerner hos mig :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar