fredag den 8. juli 2011

Klump

Kæresten blev bedt om at tage noget ud af fryseren - og da jeg kom hjem lå der en klump på bordet. Der stod bogstavligt talt "klump" på posen.... hva faen er en klump!?

Efter lidt betænkningstid (uden hjælp fra google, for vores internet var nede) bestemte jeg mig for at lave den som en steg.
Så klumpen blev smidt i ovnfast fad og der blev hældt vand og rødvin ved. Lidt blandede krydderier ud over og et par laurbærblade i vandet og så i ovnen. 200 grader i 1 time.

Jeg kogte ris til og da stegen var færdig hældte jeg væden over i en gryde, tilsatte lidt flere krydderier, hældte fløde ved og jævnede sovsen.

Nørj det smagte godt - der manglede lidt gøntsager, men jeg skal helt klart have fat i sådan en klump igen. Øhm.... spørger man bare slagteren efter en klump eller hva?
Måske du kan sige mig om det har et andet navn?

Anywho... billede af retten, som blev spist rub og stub. (Pssst.... sovsen var også god at dyppe chips i :P)

Ingen kommentarer: