lørdag den 9. juli 2011

Når en bager bager kager...(eller nå ja, brød var det)

Jeg elsker duften af nybagt. Jeg elsker smagen af nybagt. Jeg elsker den følelse af glæde indeni når man til sine gæster kan sige at det er nybagt. Jeg elsker bare desværre ikke at bage :( Ydrk! Klistret dej på fingrene. Ydrk! Armmuskler som bliver slidt i stykker når der skal røres. Ydrk! Mel overalt på bordet, i håret, på tøjet...

Hvad gør man så?

5 kommentarer:

Sacha sagde ...

Tager forklæde på, evt. ælter man dejen med håndmixeren eller i en røremaskine.

Så kan man vende sig til kun at røre ved dejen når den skal formes og er knap så klistret.

Jeg kender til det at der er visse madvarer der giver kuldegys bare ved tanken om at røre det.

Eks. Æg, så var det i dag første gang, at jeg kunne fiske en vildfaren æggeskal op af min "slå æg ud kop" uden kuldegysninger.
Jeg kan hellere ikke klargøre en hel kylling inden tilberedningen, bare tanken giver mig kuldegys.
Men ved at tvinge sig selv til at bryde den grænse, måske af små trin - så vil det ikke være generende en dag.
Eller det er noget jeg tror på, der er ingen garantier.

Litzy sagde ...

Havde faktisk tænkt på sådan en røremaskine... men hvor meget af processen klarer den for en?

Sacha sagde ...

Det meste, der er selvfølgelig den sidste æltning i hånden, når dejen skal formes.

Alternativt laver du en dej som du sætter i muffinsforme med en ske.
Så kan maskinen klare hele æltningen og der er ingen fingre der bliver klistret ind.

Jeg har tre madmuffinsopskrifter over hos mig, hvor du ikke behøver at have fingrene i dejen.

Litzy sagde ...

Uh det lyder faktisk godt... dem må jeg lige lure lidt på :)

Sådan en brød-bagemaskine... du skulle vel ikke have noget erfaring med dem? Om de er gode. For der skal man vel i grunden slet ikke røre ved dejen på noget tidspunkt?

Sacha sagde ...

Desværre ingen erfaring med sådan en maskine :(