The joy of kitties

Jeg har været lidt stille og det er der en meget god grund til.... naboens katte holder mig travlt beskæftiget.

I går havde jeg nok den værste oplevelse med katte jeg nogensinde har haft i mit liv. Morkatten havde forsøgt at komme ud igennem en dør, der stod på hæld og sad fast. Hvor længe hun har siddet der ved jeg ikke men hun var bange, stresset og meget larmende da jeg kom ind til hende.
Og vores lille redningaktion blev kvitteret med at jeg nu har lange rifter ned ad begge arme.

Men fri kom hun - og efter at have spist, drukket og taget en god lur var hun frisk og god som ny igen. Jeg havde ellers haft fat i vagt(dyr)lægen og var parat til at køre hende babu babu afsted.... de mente dog ikke at det var nødvendigt når hun både spiste og drak.

I hendes lille ulykke havde hun også fået raget naboens opvaskestativ på gulvet så der var glasskår og potteskår overalt. Jeg fatter ikke hvordan killinger har undgået at komme til skade.

Missemor er dog helt ok - og har vist sin taknemmelighed ved at komme hjem med munden fuld af skade. Herre ulækkert og hun var noget utilfreds med at hun fik besked på at lægge den fra sig inden hun fik lov at komme ind til sine killinger.


Og så har jeg taget en meget svær beslutning. For uanset hvor meget jeg elsker de killinger og hvor meget de varmer mit hjerte, så har deres ejer nu været borte i 3 uger. Og selvom jeg har fået 2 beskeder på FB om at hun snart kommer hjem og at hun kommer i denne uge, så ringer jeg og melder hende til politiet for vanrøgt hvis jeg ikke har set hende inden søndag.
Det var faktisk vagtlægen der sagde at vi skulle gøre det.

Spørgsmålet er så om jeg skal skrive til hende og advare hende om denne beslutning?
Eller har hun fået muligheder nok nu?
Jeg har self. skrevet til hende og fortalt at hun virkelig burde komme hjem snart og at missemor har haft en lille ulykke, men denne besked har hun slet ikke reageret på.