Ja nu hvor jeg ik lige kan komme til min computer så vil jeg bruge tiden på at vise jer hvad vi fik at spise forleden. Som jeg tidligere har nævnt så er jeg ved at gøre plads i fryseren og i den forbindelse fandt jeg en klump oksekød.
Desværre ved jeg ikke præcis fra hvilken del af koen den kom, men satsede og lavede det som en gl.dags oksesteg.... kødet blev lige tørt nok så hvis jeg skal lave det igen så prøver jeg at skære ned på kogetiden. Til gengæld var sovsen en bid af himlen.
Perleløgene glaserer jeg næste gang - de var en anelse malplacerede til retten.
Men tilfreds det var jeg :)
Det jeg gjorde var at brune stegen på alle sider i en gryde med smør. Derefter brunede jeg 2 løg i kvarte og et par gulerødder i stykker. Jeg tilsatte stegen, krydrede med salt og peber og tilføjede 2 dl vand og 2 dl rødvin.
Stegen fik lov at simre i 2 timer hvor jeg vendte stegen efter 1 time.
Da den var færdig tog jeg og siede væden, tilsatte fløde og mælk og jævnede til en god sovs.
Serverede det med perlegløg, kogte gulerødder og kartofler.
NAM! :D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar