torsdag den 31. januar 2013

Blood, sweat and tears

I dag har jeg lært at tælle... jeg har lært at tælle til 1, 2, cha cha cha, 1, 2, cha cha cha.

Firmaet har nemlig sørget for at jeg i de næste 12 uger kan gå til Solo Latindans og her til aften var første gang.
Der blev svedt, der blev grint til tårene sprøjtede og pt kan jeg mærke at i morgen kommer der lidt smerte ind over også.
Men skægt det var det,og jeg ser frem til næste uge.


Oooog 1, 2, chachacha...


tirsdag den 29. januar 2013

Glossybox Januar 2013



Endelig blev det den tid på måneden... har føltes som en evighed siden vi fik decemberboksen tidligt.

Og den var værd at vente på. Glæder mig så meget til at vise jer indholdet.
Lige da jeg åbnede den tænkte jeg at de må være synske. Alt kan bruges og alt pånær en enkelt ting var faktisk noget jeg havde på listen over noget jeg manglede.



Temaet er "Functional Beauty" og den synes jeg faktisk stemmer ganske godt. Jeg er mere end tilfreds.

Her er hvad jeg fik:



1. BURT'S BEES Lemon Butter Cuticle Cream.
Jeg har faktisk overvejet at købe noget til mine neglebånd, de har været så tøre her for tiden. Så denne lander perfekt. Og har hørt mange tale om mærket så glæder mig til at prøve den selv.
Duften er fantastisk af citron og den er med 100% naturlige ingredienser.
Org.pris 79,- / 17g ( Her fik jeg 8,5g til en værdi af 39,5kr )




2. PERCY & REED No-Fuss Fabulousness Dry Conditioner
Jeg bruger meget spray balsam i hverdagene når det hele skal gå lidt stærkt. Pt bruger jeg en fra Matas men den er ved at være tom så denne kommer i helt rette tid.
Og så er jeg lidt forelsket i flasken. "Forget water, there's a martini waiting" ... åh fantastisk :)
Org. pris 129,- / 50ml ( Her fik jeg full size produkt )




3. ILLAMASQUA Cream Pigment
Jeg har faktisk ikke rigtig brug for flere øjenskygger men denne har faktisk en lækker farve, dækker godt og er let at bruge.
Dette er et af de produkter som kan bruges til lidt af hvert. Om det er øjenskygge, rouge eller læbestift. Jeg ved ikke om jeg får brugt den som andet end øjenskygge men man ved aldrig.
Og mærket har jeg længe villet prøve så dette er en fantastisk mulighed.
Jeg fik farven DELIRIUM
Org. pris 179,- / 8g ( Endnu en full size )




4. ELITE MODELS Intensity Eye Pencil
En vandfast eyeliner kan man altid bruge og denne har den tip jeg elsker. Dejlig blød og afrundet og ikke spids og hård.
Den indeholder sheasmør og vitamin E og selvom det ikke er nævnt nogen steder så ser det altså ud somom der er glimmer i.
Står ikke farve nogen steder på den, men jeg gætter på sort.
Org. pris 109,- / 1,1g ( Også her et full size produkt )




5. OLIVA BY CCS Eco Makeup Remover Wipes
Endnu et produkt hvor jeg overvejede om de har læst mine tanker. Jeg har nemlig få tilbage af den fra Nivea jeg har og overvejde om jeg skulle købe et nyt mærke eller hvad... men nu slipper jeg da for at tænke mere over det et stykke tid.
Har været glad for dem fra Nivea så er spændt på om disse kan leve op til forventningerne.
Org. pris 50,- / 24stk ( Endnu en full size )


Udover alt dette så var der et eksemplar af Glossymag med (glossybox's egen magasin) og en værdicheck til Burt's Bees.

Og som en lille bonus får i hermed et billede af mit delvist usminkede fjæs. Har nemlig fri i dag så gider man jo ikke gøre så meget ud af det. Men den nye eyeliner og øjenskygge skulle jo lige testes. Hvad synes i?
Og jeg undskylder uplukkede øjenbryn og enormt uren hud.


søndag den 27. januar 2013

Svensk pølsemix?

Aftensmaden i aften stod på svensk pølseret - noget jeg ikke har fået i mange år og som jeg så frem til at mæske mig i.
På vej ned for at handle kartofler spurgte jeg så kæresten om han glædede sig til at få svensk pølseret til aften.

Og det gjorde han. Han så især frem til pomfritterne. Pomfritterne?
Prøvede at forklare ham at han vist nok tænkte på pølsemix for pølseretten har jo kartofler... men nej nej, i København er svensk pølseret åbenbart med pomfritter.

Jeg siger stadig at manden må være forvirret men han endte med at få sin vilje (min version skal vi have i morgen)

Så her har vi Københavnsk svensk pølseret - eller svensk pølsemix om i vil.
Pomfritter, rå hakkede løg. røde pølser stegt på panden, karry ketchup og karry drysset ud over. Mums!




Hvem har så ret? Er Svensk pølseret med pomfritter eller ej?

lørdag den 19. januar 2013

Staying awake

Der er ikke så megen aktivitet fra min side af for tiden.
En af årsagerne er at jeg pt kun kan tage billeder med min mobil ... og jeg er simpelthen for perfektionistisk til at kunne acceptere mobilbilleder.
Det er nemlig lykkedes for mig at smide laderen væk til det ene kamera og batteriet væk til det andet. Og desværre laver Canon sådan at man ikke kan mix 'n match :(

Jeg har lidt billeder på min mobil dog som jeg vil dele med jer - måske lidt senere i nat, måske først i morgen. Vi får se :)

Men i mellemtiden vil jeg på min første nattevagt ud af 4 prøve at holde mig vågen. Godnat til alle jer derude.


fredag den 11. januar 2013

My new ringtone

Ja jeg kunne altså ikke lade være - synes denne sang er så herlig og jeg kommer i så godt humør når jeg høre den :)
Så hvorfor ikke have den som ringetone på mobilen... selvom den nu nok er for mild til at jeg kommer til at reagere på den :P

onsdag den 9. januar 2013

Polish thy nails

"Kom til" at gå ind på A-Englands hjemmeside idag og opdagede at de havde fri fragt og at deres neglelak stod til £6 stykket.
Det kunne jeg jo ikke bare overse :)

Så nu er disse 4 fine på vej til Sverige:




Har du lak af dette mærke?
Og hvad er din erfaring?

mandag den 7. januar 2013

En dejlig weekend

Sikke en god weekend jeg har haft.
Lørdag tog jeg nemlig til Jylland for at fejre min nieces 10-års fødselsdag, være sammen med de gamle og spise frokost med en veninde søndag.

Sikke meget man kan få lavet på 24 timer :)

Lørdag kl.9 tog jeg med færgen fra Göteborg. Allerede i ventesalen inden vi gik ombord kunne jeg se at båden ville blive fyldt op med børnefamilier.
Derfor gik jeg direkte hen til plusloungen og betalte de 177kr (danske) som det koster at sidde derinde.

Jeg var så heldig at være alene derinde så fik lov at få Discovery på fjernsynet. Det må man nemlig ellers ikke normalt hvis der er andre derinde.
Så der lå jeg i sofaen, så Discovery og gik engang imellem over for at tage en ny kop kaffe og smovse i morgenmadsbuffeten som jeg havde helt for mig selv :D




Aaaah sikke en afslappende tur.
Hjemturen var jeg ikke alene men faldt til gengæld i snak med et par håndværkere som bor og arbejder i Norge.
Så gik turen hjem også hurtig.

Har i haft en god weekend?

fredag den 4. januar 2013

Work work

Når man sidder og arbejder aftenvagt så er der brug for lidt underholdning - det er jo ikke altid der sker så meget arbejdsrelateret ;)

Og hvad bedre at hygge sig med efter mørkets frembrud end zombier... masser af zombier.
Er først for nylig blevet hooked på The Walking Dead men indtil videre kan jeg lide hvad jeg ser. Har i set den?
Er halvvejs igennem sæson 1 så der er da til et par aftenvagter mere :)



I morgen tidlig drager jeg mod Danmark. Min niece fylder 10år så det glæder jeg mig til at være med til at fejre. Og så er det jo generelt godt bare at komme et smut hjem til familiens skød.
Desværre bliver det dog en kort tur, smutter nemlig tilbage til Sverige igen søndag så jeg kan komme på arbejde mandag. Men lidt har vel også godt.
Nytårsfortsætter er aldrig rigtig noget jeg har gjort mig i, men i år stiler jeg dog efter at tilbringe lidt mere tid med familie og venner.

Bubbletea

I går på vej til arbejde stoppede jeg forbi en ny asiatisk butik som er åbnet i indkøbscenteret "Nordstan"
Sidst jeg var i centeret faldt mit blik nemlig på noget jeg lige måtte tjekke om også var sandt - og det var det.

Bubbletea er kommet til Göteborg. Halleluja så fik jeg også mulighed for at smage det som alle har ravet om på det seneste.
Her hedder det Boba men jeg er sikker på at det er nøjagtig det samme.

Masser af forskellige tesorter at vælge imellem og forskellige kugler at vælge imellem også.
Jeg valgte grøn te med hindbærsmag og tapiokakugler.

Kuglernes smag var jeg ikke så vild med men selve teen smagte rigtig godt - tror jeg vil prøve igen med nogle  andre kugler.

Har du prøvet Bubbletea? Og hvad synes du?


onsdag den 2. januar 2013

Slapperdag

Jeg har tilbragt den sidste feriedag på sofaen i selskab med et par skønne tøser (afbilledet forneden).
I morgen står den på arbejde igen, hvilket jeg på en måde glæder mig til. Skal blive skønt at komme igang igen selvom jeg nu også har nydt bare at kunne slappe af.

Hvad laver i for at slappe af i disse dage?



tirsdag den 1. januar 2013

Året der gik

Traditionen tro så laver jeg lige en lille opsamling over året der gik. Jeg elsker at kigge tilbage på de forskellige år og se hvad jeg har oplevet.


Beskriv 2012 med 3 ord:
Stressende, Spændende, Nyskabende

Hvilke rejser var du på i 2012?
Et helt år uden rejser desværre. Dog har den været fyldt med så meget andet så der har ikke været tid til at tænke på rejser.
Vi skulle have været afsted til Milano og fejre nytår men pga at jeg ikke kunne finde mit pas måtte vi desværre aflyse den tur.

Har du allerede nogen planer for rejser i 2013? Og hvis ja, hvilke?
Der er ingen faste planer endnu men vi har snakket om at tage afsted omkring påske.

Bedste bog du læste i 2012:
Uha jeg har læst en masse bøger i 2012. En masse serier faktisk - men tror at favoritten lige nu falder på Hunger Games serien og The perks of being a wallflower.

Bedste film du så i 2012:
Hmmm jeg har faktisk ikke set så mange film endnu. Hunger Games var helt ok men skulle jeg vælge en som den bedste ville det nok være Bridesmaids. Ved at det er en lidt ældre film så jeg er håbløst bagud, men den var faktisk rigtig god.

Bedste ting der skete i 2012?
At både kæresten og jeg har fået os nogle fantiske jobs, og at vi efter lang tids søgen endelig fik en vidunderlig lejlighed i Göteborg.

Hvad lavede du sidste år på nytårsaften kl. 23.59?
Jeg blev vækket af min kæreste. Vi holdt nytår bare os to og jeg var åbenbart faldet i søvn på sofaen imens vi så film. Men jeg nåede da liiiige at vågne og råbe Godt Nytår :)

Hvad ser du frem til i 2013?
Forhåbentlig endnu et år i et fantastisk job. I april er min chef endelig gået med til at sende mig afsted på et lederskabskursus.

Hvad ser du IKKE frem til i 2013?
Pt faktisk ikke noget, hvilket føles vidunderligt.


Har du planer om at få børn i 2013?
Heller ikke i år nej :)