mandag den 9. august 2010

Glaseret skinke med flødekartofler

YES! Jeg ku.
Jeg lavede min allerførste glaserede skinke til aften - og det var en stor success. Behøver jeg at sige hvor stolt jeg er?

Og nu sidder der nok nogen derude og tænker: "Glaseret skinke? Sku det være noget særligt? Det er jo nemt nok."
Og ja - det har i sikkert ret i, men for en person som jeg, som har præsteret at koge kartofler uden vand, at brænde ris på og koge pasta til smadder, så er det en lille succeshistorie hver gang noget lykkedes for mig i et køkken.



Glaseret Skinke:

1,5kg Skinke
4 spsk honning (jeg brugte flydende men den oprindelige opskrift var vist med fast)
25g smør
8 enebær
Reven skal af en appelsin
Peber

Honning og smør røres sammen. Enebær "myrdes" i en morter og kommes i honningen sammen med appelsinskal og peber.
Det hele smøres ovenpå skinken og denne kommes i et lille ildfast fad og sættes i ovnen ved 200grader i 25min.
Engang imellem øses noget af det smeltede honning over skinken.

Flødekartofler:

2kg kartofler
1 liter fløde
peber
salt
muskat
paprika

Kartofler skrælles, skæres i skiver og kommes i et ildfast fad. Imellem hvert lag drysses der med krydderierne.
Sættes i ovnen ved 225grader i 1time.


Jeg startede med at sætte kartoflerne i ovnen i 30min. Da tiden var gået skruede jeg ned til 200grader og satte kartoflerne ned i bunden og satte skinken på rille 2.
Begge dele var perfekte efter de 25min.

3 kommentarer:

Maria sagde ...

HAHA! Har du kogt kartofler uden vand? WTF? Jeg er flad af grin... Undskyld, men du er så sød!
Ser ellers lækkert ud - og du kan trygt være stolt over din præstation!!! Thumbs up! ;o)

Litzy sagde ...

Jo ja... det har jeg *genert* Men det var altså ikke med vilje. Kunne dengang ikke rigtig overskue at have gang i flere gryder på en gang, så glemte at jeg ikke havde kommet vand ved kartoflerne.
Fandt jeg hurtigt ud af da det begyndte at lugte brændt.. heheh.

Og tak :)

Maria sagde ...

Hehe - vi kan jo alle blive stressede i et køkken! *SS*