søndag den 3. oktober 2010

#3 Hvad lavede du idag?

Idag har vi haft endnu en dejligt afslappende dag - det er virkelig en dejlig ferie den her.

Efter at have spist lækker morgenbuffet, tog vi jakker på og gik ud i solen en tur. Vi har virkelig været heldige med vejret på den her tur.

Vi gik en tur langs floden og kiggede på bygninger og et hyggeligt lille marked. Vi fandt også deres "Theatre Sqaure". Desværre er det under restauration så vi kunne ikke se hele bygningen, men flot var det og omringet af mærkelige statuer.




Bagefter gik vi en tur ned på havnen og satte os på en bænk og bare nød udsigten. Det er så sjovt at se bygningerne i det her land. Der stor kæmpe store virkelig flotte bygninger og lige ved siden af en faldefærdig hytte. Kontrasten er virkelig markant.




Vi sluttede af på et af de lokale minibryggerier og fik os et par lækre øl og en platte med snacks.
Jeg fik en mørk øl med undertone af kirsebær og karamel. Kæresten fik en lys øl med undertone af honning og hvede. Super lækre øl. Til dem bestilte vi en platte med snacks. Der var løgringe og panerede rejer og kalamari. Og til vores overraskelse var det med frisk blæksprutte, hvilket jeg aldrig har fået så jeg var meget overrasket over ikke at få den sædvanlige elastik i munden.



Og det sejeste var at der var egen tappehane ved hvert bord... super fed detalje.

Ingen kommentarer: