onsdag den 1. juli 2009

Home sweet home

Ja så er det vist tid til en lille opdatering:

26/6-09 ---> Göteborg, hjemrejse

Ja så blev klokken 4.50 hvor jeg skulle med bussen hjem til kære DK. Og det blev i fuldt firspring for da klokken var 4.20 og jeg skulle afsted mod bussen kom jeg selvfølgelig i tanker om at jeg havde glemt at tænde for kaffebryggeren.
Så den blev tændt og skyndt på, kaffen blev hældt på termokande og jeg måtte løbe mod bussen.

Nåede det og blev mødt af meget flink og morgenfrisk buschauffør som udbryder: "Jag blir ganske forvånat värje gång nogån dukker upp så tidigt!" hehehehe

Nå men jeg ankom 7.30 til Göteborg hvor jeg så først skal med færgen videre klokken 9.30.
Så jeg fandt mig en bænk på havnen og spiste morgenmad og drak en masse kaffe (gaaaab man er træt af at være vågen så længe)




Nå men der var selvfølgelig mega mange mennesker ombord på færgen men jeg fik plantet mig et sted med stikkontakt så jeg kunne sidde med laptopppen og se film. Og tror i så stikket til min laptop passede i kontakten??? NEJ DA - det ville da være for enkelt. Så jeg sov i stedet en times tid, læste lidt i min bog (Twilight... for anden gang) og shoppede lidt godis... mums.

13.50 var jeg i land og blev mødt af min dejlige kæreste og MIN bil. Jeps - jeg får den "nye" bil han har købt.
En blå Suzuki Alto fra 1900-slå hårdt med en masse buler i højre side, fra den tidligere ejer, der kørte galt i den. Men det er min lille bulede bil, og skat har lovet at fikse den lidt op så den kan gå igennem syn om 9mdr. YAY!

Aftenen blev fejret med øl på baren samt dejlig mad sammen med vennerne :)


27/6-09 ---> Polterabend

Kl.9 skulle jeg mødes med resten af tøserne så vi sammen kunne gå hen og hente den kommende brud (Min søster R).
En som var med til at planlægge polteren, A (fremover kaldt fjolset)var endnu ikke stået op men ville komme senere.

Vi vækker så R som er helt befippet og meget glad. Vi tager over til en nabo og får morgenmad.
Her dukker "fjolset" op, bagstiv fra dagen før, og starter med at gå ud og brække sig. Herefter lægger hun sig på nabos sofa og falder i søvn. R bliver ked af det og "fjolset" kan ikke vækkes.
Da vi skal videre og "fjolset" stadig ikke kan vækkes, bliver nabo meget nervøs for at hun skal efterlades på sofaen.
R bliver så vred at hun klapper "fjolset" en med klipklappen og får hende vækket.
Efter megen tumult kommer hun med videre.

Frokost nydes på en bænk i Tivoli, en frokost som søster K har haft med fra kærestens restaurant. MUMS hvor det smagte.
Frokosten afsluttes med en tur i Boomerangen..... WEeeeeee!!!

Nå - R får bind for øjnene så vi kan tage hende til næste etape (vi har arrangeret en tur i wellness i Rønnbjerg, samt at der skal overnattes i et sommerhus... self. hemmeligt for R)
"Fjolset" kører med i vores bil og hun begynder straks at beklage sig at hun ikke har fået købt noget at drikke og spørger om vi ikke kan stoppe på en tankstation. Hun får nej da klokken allerede er 14.30 (vi har bestilt ansigtsbehandling til R klokken 15 og vi var meget sent på den)
Så kommer det højlydt fra "fjolset": Jamen der må da være en butik i Rønnbjerg så?
*SUK* Nå R kan lige så godt tage bindet af da hun nu ved hvor vi er på vej hen. 5min senere kommer det så fra "fjolset": Hvor mange skal egentlig overnatte?? OMFG!!!!!!
Seriøst? Hvor dum har man egentlig lov at være?
Nå men så var den hemmelighed også afsløret.

Wellness var perfekt. Der var sauna, steamroom, boblebad, frisk frugt, vand osv. Det er det mest afslappende jeg nogensinde har været med til.
Og R lod også til at nyde det.

Så tog vi i sommerhus:



Sikke et smukt idyllisk sted at være.
Søster havde igen haft mad med fra restauranten - svinemørbrad med oste/bacon "sovs", nye samsøkartofler, brød og en lækker lækker salat.

Der blev drukket, snakket og hygget og så gik vi i seng.


28/6-09 ---> Polterabend og aftensmad hos de gamle

Om morgenen fik vi dejligt brød fra søster K, og så blev der pakket sammen og kørt hjemad (sender kærlige tanker mod søster M som havde 3-4 timer foran sig).
Jeg tog med R hjem og fik frokost og så kom de gamle forbi og samlede mig op og tog med sig nordpå.
Her kom skatter så til og vi fik dejlig grillet hornfisk til aftensmad. SMOVS.


29/6-09 ---> Morgenmad med skat og shopping i Føtex

Stod tidligt op og tog på cafeteria og fik morgenmadsbuffet sammen med skatter og derefter i Føtex til en omgang basis-tøjs shopping. Fik et par toppe, strømper, et lagen, hårbøjle og make-up... alt sammen på tilbud. Najs!
Klokken 11.30 (efter en tur på havnen og en kop kaffe) blev jeg afleveret hos færgen. Nu gik turen mod det svenske igen. :(

Og det var så den weekend :(

Ingen kommentarer: