Så ku man endelig se det positive i at beklage sig.
Flyttede jo fra den gamle lejlighed pga. alt alt alt for dyre elregninger.
Aftalen med den gamle udlejer lød på at de ville tilmelde den nye lejer til el-selskabet så jeg ikke selv behøvede at melde flytning til dem. Jeg fik dog stadig elregninger med posten men gik ud fra at de bare sendte mig den sidste sammentælling fra inden den nye var flyttet ind.
Da jeg så igen modtog en regning, begyndte jeg at undre mig og ringede til dem.
Udlejeren havde slet ikke kontaktet dem så jeg stod stadig til at skulle betale elforbruget i den gamle lejlighed.
Kæft jeg blev gal, men den stakkels supporter kunne jo ikke gøre for det og desværre heller ikke gøre noget for at hjælpe mig.
Jeg indså at jeg måtte betale, fik meldt flytning og tog det til mig som en slem (og dyr) lærestreg.
Men så idag ligger der 3 kuverter fra elselskabet i min postkasse og jeg tænker bare HVAD NU!
Og så er det kreditnotaer på de sidste 3 regninger jeg har fået. Har godt nok kun nået at betale den ene af dem, men iiih hvor er jeg glad nu :D
Det drejer sig om samlet 6000kr så det kan mærkes at jeg ikke skal af med det alligevel.
Så blev det alligevel en god dag, selvom der har været stress på jobbet :D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar