Et vennepar til mine forældre går igennem en svær tid.
For noget tid siden fik konen konstateret kræft og det har gået op og ned af bakke lige siden.
Idag fik jeg så følgende mail:
M var til kontrol i går og fik den triste melding, at nu kan de ikke gøre mere for hende, de har ikke noget der vil kunne holde kræften nede.
Hendes tumormarkør, som var på 25.000 ved sidste kemobehandling, var nu steget til 75.000. (Til jul var den 56 og skal være 35).
M blev skannet sidste lørdag for at vurdere om der var væske, der kunne tappes for at lindre hendes store ben, grundet 2-3 l væske i hvert ben.
Der var desværre ingen væske i bughinden, det var kraft væv, der havde bredt sig og lukker af for tilbageløbet fra benene. Det har også bredt sig op i bughinden, det bevirker at hun har kvalme og ingen appetit. M har tabt sig meget og har ingen kræfter, kan ikke klare badet alene og er nu indlagt på M4B her i byen. Vi har søgt om plads på Hospits og har i dag fået en plads til på fredag. Det er det M vil, vi har selvfølgelig også talt om muligheden for at jeg tog orlov og passede hende.
Det er nu meget op til M, hvad hun har af kræfter og lyst til at kæmpe videre.
Det gør virkelig ondt at tænke på at en person med så meget livsglæde skal lide så meget.... det er fandme ikke fair!
Hvorfor?
Puha jeg kan ikke holde tårerne tilbage lige nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar