mandag den 7. marts 2011

Yes, They will rock you

Lørdag var dagen jeg længe havde ventet på og selvom min forkølelse var blevet værre siden torsdag, så tvang jeg alligevel migselv ind i bilen fredag, hvor turen gik mod Danmark.

Jeg sov hele vejen og da vi ankom hos svigerfar om aftenen, fik jeg lige klemt et rundstykke med ost ned og gik på hovedet i seng... jeg SKULLE bare være rask til lørdag.

Lørdag morgen vågnede jeg så... med feber, rysteture, hovedpine og stoppet næse. Jeg var sønderknust og må indrømme at jeg fældede en del tårer. Det kunne bare ikke passe. Jeg havde drukket masser af grøn the med citron og ingefær. Jeg havde spist grønne amerikanerpiller, drukket masser af vand og sovet med både halstørklæde og strømper på.
Men nej, så let skulle det åbenbart ikke være. Og jeg synes ikke at det var retfærdigt.

Heldigvis kom svigerfars kæreste mig til undsætning med febernedsættende piller og penicilin (og ja, jeg ved godt at man må ikke tage andre folks penicilin, men jeg var desperat). Så ned med piller og så sove sove sove lige til vi skulle afsted.
Jeg havde det en smule bedre, så ind i bilen og afsted mod Kbh. Afsted mod Forum. Afsted mod musicallen "We will rock you."


Hvis du ikke har været afsted endnu, så kan jeg anbefale dig det på det kraftigeste. Sikke en oplevelse. Vi fik grint en masse, hujet en masse og ikke mindst sunget en masse.
Selv kæresten den evige skeptiker fik klukket af de morsomheder, der blev fyret af på scenen.
Eneste ting jeg kunne sætte finger på var at lyden ikke var i top. Vi sad på balconen i venstre side og højtaleren hos os var sat for hurtigt i forhold til musikken på scenen, hvilket var synd.

Men derudover var det en fantastisk oplevelse og jeg kunne sagtens finde på at se den når jeg engang kommer til London.
Og jeg fortryder bestemt ikke at jeg måtte sidde der med feber og enkelte gange kæmpe mod svimmelheden... godt man havde kæresten at kunne støtte sig op mod :)

Så nu ligger jeg hjemme i sengen og kan heldigvis se en lysning forude (jeg var helt sikker på at jeg måtte være døden nær på et tidspunkt).

Har i været inde og se showet? Og hvad syntes i om det?

4 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Vi så showet i London for tre år siden. Musikken var fantastisk - gode sangere og skønt band, så vi tog det som en god rockkoncert, for selve historien var vi virkelig ikke tilfredse med - den var ret tyndbenet. Men musikken - elsker Queen :-)

Louise sagde ...

Har set den to gange i London, første gang med ungdomsskolen (oh yeah!) og anden gang for to år siden med min søster, som havde plaget mig om det siden jeg så den første gang. Den er super fed!
Historien er la-la, men der er mange gode one-liners, og musikken kan jo ikke kritiseres!!!

Litzy sagde ...

Piske - Altså jeg synes ikke historien var direkte dårlig men enkelte steder en smule forvirrende.. somom de lige skulle have en enkelt sang med så den blev presset ind hvor den (scenen) egentlig kunne undværes.
Men selve idéen med historien kunne jeg sagtens følge.

Og ja musikken var bare fantastisk - og sikke sangstemmer de har. Og så er den britiske accent jo bare MUMS! :)

Litzy sagde ...

Louise - Ungdomsskolen ;0) Åh ja de one-liners. Super grineren. Elsker deres små stikpiller til Simon Cowell. Og så fremfører de bare musikken genialt. Jeg var så tæt på at blive skuffet over dem til sidst... nu havde de jo brugt små sektioner af Bohemian Rapsody (min favorit) og så sang de den slet ikke... men self. fik vi den alligevel. Ellers havde jeg heller ikke været så glad for showet hvis jeg ikke havde fået den :P