onsdag den 8. juni 2011

Kairo dag 2

Så siger vi godmorgen til en ny dag i larmende, osende, varme Kairo.
Efter en god solid morgenmad blev vi hentet af bussen og kørt ud til hvad vi alle havde ventet på - pyramiderne.
Se nu ku jeg poste tusindvis og tusindvis af billeder, men jeg nærer mig til at nøjes med et par stykker.

Jeg var helt oppe at køre og måtte da også lige klatre op på en af dem så jeg ku sige at jeg havde rørt ved en pyramide... yes yes, Litzy 5 år :)

Bagefter blev vi kørt ned for at kigge til Sfinksen... lige så fin som forventet. Tro mig at hele den dag føltes som en stor drøm, der gik i opfyldelse.

Vi sluttede dagen af med et besøg på Kairos største marked: Khan el-khalili
Dette kan jeg ikke anbefale børn og folk med sarte sjæle. Den første time sad vi alle og gemte os på en lille café sammen med guiden og turde ikke vove os derud. Man bliver jo nærmest overfaldet af sælgere. Ingen af os fik købt noget (vi turde simpelthen ikke), men der venter en god handel for dem, der har mod på det.
Jeg vil dog sige at man næsten burde opleve det, bare for at sige man har været der.
Ingen billede derfra da jeg valgte at lade kameraet blive i sikkerhed på bussen, men fandt lige et på google så i kan få en idé.

Og derefter gik bumleturen hjemad... der ventede dog en sidste lille oplevelse til Litzy. Jeg skulle nemlig tisse. Meget. Og selvom guiden forsøgte at overtale mig til at holde mig en lille halv times tid til vi nåede et kendt sted, så havde jeg i forvejen holdt mig så længe at jeg følte mig sprængfarlig.
Så os ind på den nærmeste tankstation og så blev jeg ellers vist over til noget der lidt lignede en garage. Derinde var der et lille afhug hvor der sværmede med fluer. Og da jeg nåede toiletdøren bemærkede jeg to ting:
1. Den her dør kan ikke låses
2. Der er ikke noget toilet - kun et hul i jorden og en vandslange til at spule efter med.

Jeg var SÅ tæt på at løbe ud derfra... gud hvor der stank og der var fluer overalt. Men nej, jeg måtte hanke op i mig selv, ned på knæ og så bare håbe på at ingen ville åbne døren imens jeg "sad" der.
Og så kom næste udfordring, for når man har holdt sig så længe som tøsen her havde, så er det altså ikke overstået på 10sek.
Hvad som føltes som 10min senere var jeg færdig og kunne endelig rejse mig igen, hvilket viste sig at være svært da mine knæ havde låst sig fast i den uvandte stilling. Og man kunne ikke så godt sætte hænder i jorden... ydrk.
Fik dog rejst mig noget besværligt og var ude hurtigere end du kan sige tis.

Så fik jeg da den oplevelse med :P

Håber i har nydt fortællingen om min tur til Kairo. Næste gang kommer i med mig en tur ud i ørkenen på en varm dag med 35 grader i skyggen :)

Ingen kommentarer: