fredag den 2. april 2010

En første april uden aprilsnar

Så lykkedes det mig at komme igennem min første april uden en eneste aprilsnar... jeg savnede det faktisk en lille smule.

Vi stod tidligt op (hvis 10 er tidligt) og tog vovsen i snor og gik os en god lang tur. Jeg fik set Fredensborg Slotshave og selvom det stadig ikke er shortsvejr, så lykkedes det os da at gå hele turen uden jakke på. Solen skinnede og det var bare super lækkert at komme ud og røre sig.

På hjemvejen stoppede vi forbi bageren og købte kager, franskbrød og Mathilde kakao med os hjem. Lidt godt skal man jo have det når man nu er i DK og man ingen bager har i Sverige :)

Kl.16 tog vi til Birkerød og hilste på min søster H. Jeg har ikke set hende i 3 år så der blev hyggesnakket, drukket the og guffet i hendes hjemmebagte drømmekage.

Et par timer senere tog vi til Hillerød og en tur på Hong Kong restaurant.
Maden var sådan set ok, selvom jeg er vant til et større udvalg.
Tjeneren var mildest talt ikke eksisterende. Vi måtte selv minde hende om at vi skulle bestille drikkevarer og vi fik ikke forklaret hvordan vi skulle gøre mht. buffeten.

Jeg fik smagt både deres kinesiske buffet og deres Mongolian BBQ buffet. Den sidste var jeg noget skuffet over. Men mæt blev jeg og maden smagte da også godt :)





Bagefter tog vi i biografen og så Alice i Eventyrland. Åh jeg elsker Tim Burton og filmen gik lige i hjertet på mig.
Vi valgte at se den almindeligt og uden 3D og jeg tror ikke at vi har misset noget der.



En super hyggelig og sjov film i bedste Tim Burton stil, så hvis du ikke har set den endnu så skynd dig derind.
Dog skal man selvfølgelig være klar over at det jo altså er Tim Burton... og kan man ikke lide ham, så vil man nok have svært ved filmen.


Alt i alt havde vi en super skøn dag med en masse oplevelser og som kæresten selv sagde: "Det var en perfekt date."


<3 <3 <3


Og så lige et dagens. Næsten det samme som igår, men med min Karen Millen shirt i stedet for statement tee.




Beklager dårligt billede, men orkede ikke at tage mit gode kamera med, så det blev med mobilen.

Ingen kommentarer: